TOOLBOX - DS/EN 60204-1:2006 SEKTION 12 TIL 18 SAMT TILLÆG A-E

Ledere og kabler skal vælges, så de er egnede for driftsbetingelserne (f.eks. spænding, strøm, beskyttelse mod elektrisk stød, gruppering af kabler), og eksterne påvirkninger (f.eks. omgivelsestemperatur, tilstedeværelse af vand eller korroderende stoffer, mekaniske belastninger (inklusive belastninger under installationen), brand fare), der kan forekomme.

NOTE: Yderligere information er givet i CENELEC HD 516 S2.

Disse krav gælder ikke for de integrerede ledingsføringer i tavler, sammenbygninger, og indretninger, der er fremstillet og testet i overensstemmelse med deres relevante IEC standard (f.eks. IEC 60439-1).

12.2. Ledere

Generelt skal ledere være af kobber. Hvor der anvendes aluminiumsledere, skal tværsnitsarealet være på mindst 16 mm².

For at sikre tilstrækkelig mekanisk styrke bør lederes tværsnitsareal ikke være mindre end som vist i tabel 5. Dog kan ledere - med mindre tværsnitsarealer eller af anden konstruktion end vist i tabel 5 - bruges i udstyr, forudsat at tilstrækkelig mekanisk styrke er opnået med andre midler, og den korrekte funktion ikke er forringet.

NOTE: Klassifikation af ledere er givet i tabel D.4.

Tabel 5 - Kobberlederes mindste tværsnitsareal

		Ledertype, kabel
		Enkeltleder		Flerleder
Placering	Anvendelse	Fleksibel Klasse 5 eller 6	Massiv (klasse 1) eller fler- trådet (Klasse 2)	To leders, skærmet	To leder ikke skærmet	Tre eller flere ledere, skærmet eller ikke- skærmet
Ledningsføring udenfor (beskyttende) kapslinger	Effektkredse, fastgjorte	1,0	1,5	0,75	0,75	0,75
	Effektkredse, udsat for hyppige bevægelser	1,0	-	0,75	0,75	0,75
	Styrekredse	1,0	1,0	0,2	0,5	0,2
	Data kommunikation	-	-	-	-	0,08
Ledningsføring i kapslinger	Effektkredse (ikke bevægelige)	0,75	0,75	0,75	0,75	0,75
	Styrekredse	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2
	Data kommunikation	-	-	-	-	0,08
NOTE: Alle tværsnit er i mm². 1) Undtagen specielle krav i individuelle standarder, se også 12.1.

Klasse 1 og klasse 2 ledere er primær tiltænkt for brug mellem stive ubevægelige dele.
Alle ledere, der er udsat for hyppige bevægelser (f.eks. en bevægelse pr. time under maskinens drift), skal være fleksible flertrådede af klasse 5 eller klasse 6.

12.3. Isolation

Typerne af isolation inkluderer (men er ikke begrænset til):

   • polyvinyl klorid (PVC)
   • gummi, naturlig og syntetisk
   • silikonegummi (SiR)
   • mineral
   • krydsbundet polyætylen (XLPE)
   • ætylenpropylen blanding (EPR)

Hvor lederes og kablers isolation (f.eks. PVC) kan udgøre farer, grundet brandspredning eller afgivelse af giftige eller korrosive dampe, skal der søges vejledning hos kabelfabrikanten. Det er vigtigt at være specielt opmærksom på pålideligheden af kredse, der har sikkerhedsrelateret funktion.

Isolationen på de anvendte ledere og kabler skal være egnet til en testspænding:

• Ikke mindre end 2000 V a.c. med en varighed af 5 min, for drift ved spændinger højere end 50 V a.c. eller 120 V d.c., eller
• Ikke mindre end 500 V a.c. med en varighed af 5 min, for PELV kredse (se IEC 60364-4-41, klasse III udstyr).

Den mekaniske styrke og isolationens tykkelse skal være sådan, at isolationen ikke skades under drift eller under oplægning, specielt for kabler trukket i ledningskanaler.

12.4. Strømværdi i normal drift

Strømværdien er afhængig af flere faktorer, f.eks. isolationsmaterialet, lederantallet i et kabel, design (skærm), isolationsmetode, gruppering og omgivelsestemperatur.

NOTE 1: Detaljeret information og videre anbefalinger kan findes i IEC 60364-5-52, i nogle nationale standarder eller givet af fabrikanten.

Et typisk eksempel på strømværdien for PVC isoleret ledning mellem kapslinger og enkelte dele af udstyr under stationære tilstande er givet i tabel 6.

NOTE 2: Til særlige anvendelser, hvor den korrekte kabeldimensionering kan afhænge af forholdet mellem driftcyklusperioden og kablets termiske tidskonstant (f.eks. opstart med stor inertibelastning, intermitterende drift), bør kabelfabrikanten spørges til råds.

Tabel 6 - Eksempler på strømværdier (Iz) for PVC isolerede kobberledere eller kabler under stationære tilstande i en omgivelsestemperatur på +40°C for forskellige installationsmetoder.

	Installationsmetoder (se D.1.2)
	B1	B2	C	E
Tværsnitsareal mm²	Strømværdi Iz for trefasede kredse A
0,75	8,6	8,5	9,8	10,4
1,0	10,3	10,1	11,7	12,4
1,5	13,5	13,1	15,2	16,1
2,5	18,3	17,4	21	22
4	24	23	28	30
6	31	30	36	37
10	44	40	50	52
16	59	54	66	70
25	77	70	84	88
35	96	86	104	110
50	117	103	125	133
70	149	130	160	171
95	180	156	194	207
120	208	179	225	240
NOTE 1: Strømværdierne i tabel 6 er baseret på: • en symmetrisk trefaset kreds for tværsnitsarealer på 0,75 mm² og større • et styrekreds ledningspar for tværsnitsareal mellem 0,2 mm² og 0,75 mm² Hvor flere belastede kabler/par er installeret, reduceres værdier i tabel 6, i overensstemmelse med tabel D.2 eller D.3. NOTE 2: For omgivelsestemperaturer forskellig fra 40°C, korrigeres strømværdien ved hjælp af værdierne givet i tabel D.1. NOTE 3: Disse værdier er ikke anvendelige for fleksible kabler, der er viklet på tromler (se 12.6.3). NOTE 4: For strømværdier på andre kabler, se IEC 60364-5-52.

12.5. Spændingsfald i ledere og kabler

Spændingsfaldet fra forsyningspunktet til belastningen må ikke overskride 5% af den nominelle spænding under normale driftsforhold. For at opfylde dette krav, kan det være nødvendigt at anvende ledere med et større tværsnitsareal end det, der er afledt fra tabel 6.

12.6. Fleksible kabler

12.6.1. Generelt

Fleksible kabler skal have klasse 5 eller klasse 6 ledere.

NOTE 1: Klasse 6 ledere har tråde med mindre diameter og er mere fleksible end klasse 5 ledere (se tabel D.4).

Kabler, der er udsat for hårde belastninger, skal have en tilstrækkelig konstruktion til at beskytte imod:

   • slitage der skyldes mekanisk håndtering og slæben over ru overflader,
   • kinker der skyldes brug uden styr,
   • belastninger fra styreruller og tvungen styring under af- og pårulning på kabeltromler.

NOTE 2: Kabler til sådanne forhold er specificerede i relevante nationale standarder.
NOTE 3: Kablets levetid vil blive reduceret, hvor der er ugunstige driftsbetingelser som høj trækbelastning, lille bøjningsradius, bøjning i et andet plan og/eller ofte sammenfaldende driftscykler.

12.6.2. Mekanisk vurdering

Maskinens kabelhåndteringssystem skal konstrueres, så trækbelastningen på ledere er så lav som praktisk mulig under maskinens drift. Hvor der anvendes kobberledere, må trækbelastningen på lederne ikke overskride 15 N/mm² af kobber tværsnitsarealet. Hvor anvendelseskravet overstiger trækbelastningsgrænsen på 15 N/mm², bør der anvendes kabler med specielle konstruktionsegenskaber, og den maksimalt tilladte trækbelastning bør aftales med kabelfabrikanten.

Den maksimale belastning, der påføres ledere i fleksible kabler af andet materiale end kobber, skal være inden for kabelfabrikantens specifikationer.

NOTE: De følgende forhold påvirker trækbelastningen på ledere:
   • accelerations kræfter
   • bevægelseshastighed
   • kablernes egenvægt (hængende)
   • styremetode
   • kabeltromlesystemets konstruktion.

12.6.3. Strømværdier for kabler spolet på tromler

Kabler for opspoling på tromler skal vælges med ledere, der har et sådant tværsnitsareal, at den maksimalt tilladte ledertemperatur ikke overskrides, når kablet er fuldt oprullet på tromlen ved normal belastning.

For kabler med et cirkulært tværsnitsareal, som er installeret på tromler, skal den maksimale strømværdi i fri luft reduceres i overensstemmelse med tabel 7 (se afsnit 44 i IEC 60621-3).

NOTE: Strømværdien for kabler i fri luft kan findes i fabrikantens specifikationer eller i relevante nationale standarder.

Tabel 7 - Reduktionsfaktorer for kabler spolet på tromler

	Antal kabel lag:
Tromle type:	Ethvert antal	1	2	3	4
Cylindrisk ventileret	-	0,85	0,65	0,45	0,35
Radial ventileret	0,85	-	-	-	-
Radial ikke-ventileret	0,75	-	-	-	-
NOTE 1: En radial tromle er en type hvor kablets spirallag rummes mellem tæt siddende flanger. Hvis flangerne er massive, beskrives tromlen som ikke-ventileret, og hvis flangerne har passende åbninger, beskrives tromlen som ventileret. NOTE 2: En ventileret cylindrisk tromle er en hvor kabellagene rummes mellem flanger med stor indbyrdes afstand og tromlen og endeflangerne har ventilationsåbninger. NOTE 3: Det anbefales at brugen af reduktionsfaktorer drøftes med kabel- og tromlefabrikanterne. Dette kan resultere i anvendelse af andre faktorer.

12.7. Ledningstråde, strømskinner og slæberingssystemer.

12.7.1. Beskyttelse mod direkte berøring

Ledningstråde, strømskinner og slæberingssystemer skal være installeret eller indkapslet på en sådan måde, at beskyttelse mod direkte berøring under normal adgang til maskinen er opnået ved anvendelse af en af de følgende beskyttelsesforanstaltninger:

• beskyttelse ved delvis isolering af spændingsførende dele, eller hvor dette ikke er praktisk muligt:
• beskyttelse ved kapslinger eller barrierer på mindst IP2X (se 412.2 i IEC 60364-4-41).

Vandrette oversider på barrierer eller kapslinger, der er let tilgængelige, skal have en beskyttelse på mindst IP4X (se 412.2.2 i IEC 60364-4-41).

Hvor den krævede beskyttelsesgrad ikke er opnået, skal der anvendes beskyttelse ved anbringelse af spændingsførende dele uden for rækkevidde kombineret med nødstopsafbryder i overensstemmelse med 9.2.5.4.3.

Ledningstråde og strømskinner skal være således placeret og/eller beskyttet for at:

• forhindre berøring, specielt for ubeskyttede ledningstråde og strømskinner med ledende dele som snore til trækafbrydere, belastningsaflastninger og kædetræk
• forhindre fare fra en svingende byrde

12.7.2. Beskyttelseslederkredse

Hvor ledningstråde, strømskinner og slæberingssystemer er installeret som en del af den beskyttelsesmæssige udligningskreds, må de ikke være strømførende under normal drift. Derfor skal beskyttelseslederen (PE) og neutrallederen (N) hver have en separat ledningstråd, ledningsskinne eller slæbering. Kontinuiteten af beskyttelseslederkredsen, der bruger glidekontakter, skal sikres ved at tage egnede forholdsregler (f.eks. dublering af strømaftagere eller kontinuitets-monitorering).

12.7.3. Strømaftagere til beskyttelsesledere

Strømaftagere til beskyttelsesledere skal have en form eller konstruktion, så de ikke kan ombyttes med andre strømaftagere. Sådanne strømaftagere skal være af glidekontakttypen.

12.7.4. Aftagelige strømaftagere med adskillerfunktion

Aftagelige strømaftagere som har adskillerfunktion skal være konstrueret således, at beskyttelseslederkredsen først afbrydes efter, de spændingsførende ledere er afbrudt, og at kontinuiteten af beskyttelseslederkredsen er reetableret, inden nogen af de spændingsførende ledere er forbundet igen (se 8.2.4).

12.7.5. Luftafstande

Afstande, mellem de respektive ledere og mellem tilstødende systemer af ledningstråde, strømskinner, slæberingssystemer og deres strømaftagere, skal mindst kunne modstå en nominel impulsspænding i overspændingskategori III i overensstemmelse med IEC 60664-1.

12.7.6. Krybeafstande

Krybeafstande mellem de respektive ledere, mellem tilstødende systemer af ledningstråde, strømskinner, slæberingssystemer og deres strømaftagere skal være egnet for drift i det tiltænkte miljø, f.eks. i det fri (IEC 60664-1), i bygninger, beskyttet af kapslinger.

I unormalt støvede, fugtige eller korrosive miljøer, gælder de følgende krybeafstande:

• Ubeskyttede ledningstråde, strømskinner, og slæberingssystemer skal være udstyret med isolatorer med en krybeafstand på minimum 60 mm.
• Kapslede ledningstråde, isolerede flerpolede strømskinner og isolerede individuelle strømskinner skal have en krybeafstand på minimum 30 mm.

Fabrikantens anbefalinger skal følges med hensyn til specielle foranstaltninger for at forhindre en gradvis reduktion i isolationsværdien, som skyldes ugunstige omgivelsesforhold (f.eks. aflejring af ledende støv eller kemisk angreb).

12.7.7. Sektionsinddeling af ledningssystemer

Hvor ledningstråde og strømskinner er anbragt, så de kan opdeles i isolerede sektioner, skal der træffes passende foranstaltninger for at undgå, at tilstødende sektioner bliver sat under spænding af strømaftagerne.

12.7.8. Konstruktion og installation af ledningstråde, strømskinner, og slæberingssystemer

Ledningstråde, strømskinner og slæberingssystemer i effektkredse skal grupperes adskilt fra de i styrekredse.

Ledningstråde, strømskinner og slæberingssystemer skal uden skader kunne modstå de mekaniske kræfter og termiske effekter af kortslutningsstrømme.

Aftagelige dæksler for ledningstråde og strømskinnesystemer, der er lagt under jorden eller under gulve, skal konstrueres således, at de ikke kan åbnes af én person uden hjælp af værktøj.

Hvor strømskinner er installeret i en almindelig metalkapsling, skal de individuelle sektioner af kapslingen forbindes sammen og forbindes til en beskyttelsesmæssig udligningsleder flere steder afhængigt af deres længde. Metaldæksler til strømskinner, der er lagt i jord eller under gulve, skal også forbindes sammen og forbindes til en beskyttelsesmæssig udligningsleder.

Den beskyttelsesmæssige forbindelseskreds skal inkludere dæksler eller dækplader på metalkapslinger eller ledningskanaler under gulve. Hvis metalhængsler er en del af forbindelseskredsen, skal deres kontinuitet verificeres.

Ledningskanaler i jord eller under gulve for strømskinner skal have dræn.

13. UDFØRELSE AF LEDNINGSFØRING

13.1. Forbindelser og fremføring

13.1.1. Generelle krav

Alle forbindelser, især i beskyttelsesmæssige udligningskredse, skal sikres mod at løsne sig utilsigtet.

Midlerne til forbindelse skal være egnet til tværsnitsarealet og arten af de ledere, der termineres.

Forbindelse af to eller flere ledere i én klemme er kun tilladt i de tilfælde, hvor klemmen er konstrueret til dette formål.
Dog må der kun forbindes én beskyttelsesleder til én klemmes forbindelsespunkt.

Loddede forbindelser er kun tilladt, hvor der er terminaler egnede for lodning.

Klemmer på klemmerækker skal være tydelig mærket eller skiltet svarende til opmærkningerne på skemaerne.

Hvor en forkert elektrisk forbindelse (f.eks. som følge af udskiftning af indretninger) kan være en kilde til risiko, og det ikke er praktisk muligt at reducere mulighed for forkert forbindelse ved designforanstaltninger, skal lederne og/eller klemmerne identificeres i overensstemmelse med 13.2.1.

Installationen af fleksible rør og kabler skal udføres, så væsker drænes fra fittings.

Der skal være midler til fastholdelse af ledertråde, når de forbindes til indretninger eller klemmer, der ikke er udstyret med denne facilitet.
Lodning må ikke bruges til dette formål.

Skærmede ledere skal også termineres, så flosning af trådene undgås og for at muliggøre en nem demontering.

Identifikationsmærker skal være letlæselige, permanente og egnede til det fysiske miljø.

Klemmerækker skal anbringes og forbindes sådan, at den interne og eksterne ledningsføring ikke krydser klemmerne ( se IEC 60947-7-1).

13.1.2. Leder- og kabelføring

Ledere og kabler skal føres fra klemme til klemme uden splejsninger eller samlinger.
Forbindelser, der udføres med stikprop-/stikkontaktkombination med egnet beskyttelse mod utilsigtet afbrydelse, anses ikke for at være samlinger i forbindelse med dette underafsnit.

Undtagelse: Der må benyttes splejsninger og samlinger, hvor det ikke er praktisk muligt at have klemmer i en samledåse (f.eks. på mobile maskiner, på maskiner med lange fleksible kabler, kabelforbindelser med en længde der overstiger det, der er praktisk muligt at få leveret på én tromle fra kabelleverandøren, og reparation af kabler på grund af mekaniske belastninger under installation og drift).

Hvor det er nødvendigt at forbinde og afmontere kabler og kabelsystemer, skal der være ekstra længde til dette formål.

Kabeltermineringer skal være tilstrækkeligt understøttede for at forhindre mekaniske belastninger på ledertermineringerne.

Alle steder, hvor det er praktisk muligt, skal beskyttelseslederen placeres tæt ved de tilhørende spændingsførende ledere for at mindske impedansen i sløjfen.

13.1.3. Ledere fra forskellige kredse

Ledere fra forskellige kredse, må lægges ved siden af hinanden, må være i den samme kanal (f.eks. rør eller ledningskanalsystem) eller må være i det samme multilederkabel, forudsat at udførelsen ikke har indflydelse på de enkelte kredses korrekte funktion.

Hvor disse kredse opererer ved forskellige spændinger, skal lederne separeres med egnede barrierer eller isoleres for den højeste spænding, som hver enkelt leder i kanalen kan blive udsat for, f.eks. fase til fase spænding for ujordede systemer og fase til jord spænding i jordede systemer.

13.1.4. Forbindelse mellem pick-up og pick-up converter i et induktivt energiforsyningssystem

Kablet mellem pick-up’en og pick-up converteren som specificeret af fabrikanten af det induktive energiforsyningssystem skal være:

• så kort som praktisk muligt,
• tilstrækkelig beskyttet mod mekanisk beskadigelse.

NOTE: Pick-up’en kan betragtes som en strømkilde. Derfor kan skader på kablet resultere i højspændingsfare.

13.2. Identifikation af ledere

13.2.1. Generelle krav

Hver leder skal være identificerbar ved hver terminering i overensstemmelse med den tekniske dokumentation (se afsnit 17).

Det anbefales (f.eks. for at lette vedligehold), at ledere identificeres

   • med numre, alfanumerisk
   • med farve (enten helt dækket eller med en eller flere striber)
   • en kombination af farver og numre eller alfanumeriske.

Når der bruges numre, skal de være arabiske, bogstaver skal være romanske (enten store eller små).

NOTE: Anneks B kan benyttes til aftaler mellem leverandøren og brugeren angående en foretrukken identifikationsmetode.

13.2.2. Identifikation af beskyttelseslederen

Beskyttelseslederen skal være let genkendelig ved form, placering, mærkning eller farve. Når identifikationen er ved farve alene, skal den to-farvede kombination GRØN/GUL bruges i hele lederens længde. Denne farveidentifikation er reserveret udelukkende til beskyttelseslederen.

For isolerede ledere, skal to-farve kombination GRØN/GUL være sådan, at på en hvilken som helst længde på 15 mm dækker en af farverne mindst 30 % og ikke mere end 70 % af lederens overflade, den anden farve dækker det resterende af overfladen.

Hvor beskyttelseslederen let kan identificeres ved dens form, placering eller konstruktion (f.eks. en flettet ledereller uisoleret flerkordet leder), eller hvor den isolerede leder ikke er let tilgængelig, er farvekodning i hele dens længde ikke nødvendig, men enderne eller tilgængelige steder skal være klart identificeret med det grafiske symbol IEC 60417-5019 (DB:2002-10) eller med den to-farvede kombination GRØN/GUL.

13.2.3. Identifikation af neutrallederen

Hvor en kreds indeholder en neutralleder, der alene er identificeret med farve, skal farven, der bruges til denne leder, være BLÅ. For at undgå forveksling med andre ledere anbefales det, at en ikke fuldt pigmenteret blå benyttes, her betegnet "lyseblå" (se 3.2.2 i IEC 60446). Hvor den valgte farve er den eneste identifikation af neutrallederen, må farven ikke benyttes til at identificere nogen anden leder, hvor forveksling er mulig.

Hvor der benyttes identifikation med farver, skal uisolerede ledere, som bruges til neutralledere, enten farves med en 15 mm til 100 mm bred stribe, i hvert rum eller enhed og ved hvert tilgængelige sted, eller være farvet i hele deres længde.

13.2.4. Identifikation med farver

Hvor farvekodning anvendes til identifikation af ledere (andre end beskyttelseslederen (se 13.2.2) og neutrallederen (se 13.2.3)), kan følgende farver benyttes:

SORT, BRUN, RØD, ORANGE, GUL, GRØN, BLÅ (inklusiv LYSEBLÅ), VIOLET, GRÅ, HVID, LYSERØD, TURKIS.

NOTE: Denne liste er afledt fra IEC 60757.

Det anbefales, hvor farve benyttes til identifikation, at farven bruges i hele lederens længde enten ved isolationens farve eller ved farvemarkering med jævne mellemrum og i enderne eller tilgængelige steder.

Af sikkerhedsgrunde bør farven GRØN eller farven GUL ikke bruges, hvor der er en mulighed for forveksling med den to-farvede kombination GRØN/GUL (se 13.2.2).

Farveidentifikation ved brug af kombinationer af de ovenfor listede farver må benyttes, forudsat at der ikke kan forekomme forveksling, og at GRØN eller GUL ikke er brugt, undtagen i den to-farvede kombination GRØN/GUL.

Hvor der anvendes farvekodning til identifikation af ledere, anbefales det, at de farvekodes, som følger:

   • SORT:      a.c. og d.c. effektkredse,
   • RØD:        a.c. styrekredse,
   • BLÅ:        d.c. styrekredse,
   • ORANGE: Undtagne kredse i overensstemmelse med 5.3.5.

Undtagelser: Fra det ovenstående er tilladt hvor:

• der anvendes isolation der ikke er til rådighed i de anbefalede farver, eller
• der anvendes multilederkabel, men ikke den to-farvede kombination GRØN/GUL.

13.3. Ledningsføring i kapslinger

Ledninger i kapslinger skal understøttes, hvor det er nødvendigt at holde dem på plads. Ikke- metalliske kanaler tillades kun, når de er lavet af et flammehæmmende isolationsmateriale (se IEC 60332 serierne).

Det anbefales, at elektrisk udstyr, der er monteret inden i kapslinger, designes og konstrueres på en sådan måde, at det er muligt at modificere ledningsføringen fra fronten af kapslingen (se 11.2.1). Hvor det ikke er praktisk muligt, og styreindretninger er forbundet fra bagsiden af kapslingen, skal der være adgangslåger eller udsvingspaneler.

Forbindelser til indretninger monteret på låger eller på bevægelige dele skal udføres med fleksible ledere i overensstemmelse med 12.2 og 12.6 for at tillade den hyppige bevægelse af delen. Lederne skal være fastgjort til den ubevægelige del og til den bevægelige del uafhængigt af den elektriske forbindelse (se 8.2.3 og 1 1.2.1).

Ledere og kabler, der ikke løber i kanaler, skal være tilstrækkeligt understøttede.

Klemmerækker eller stikprop/stikkontaktkombinationer skal anvendes til styreledninger, der strækker sig ud over kapslingen. For stikprop-/stikkontaktkombinationer se også 13.4.5 og 13.4.6.

Stærkstrømskabler og kabler til målekredse må forbindes direkte til indretningernes terminaler, som er beregnet til disse forbindelser.

13.4. Ledningsføring udenfor kapslinger

13.4.1. Generelle krav

Midlerne til indføring af kabler eller kanaler med deres individuelle forskruninger, tyller etc. I en kapsling skal sikre, at kapslingsklassen ikke bliver forringet (se 11.3).

13.4.2. Eksterne kanaler

Lederne og deres forbindelser udenfor det elektriske udstyrs kapsling(er) skal kapsles i egnede kanaler (f.eks. rør eller ledningskanalsystemer) som beskrevet i 13.5, med undtagelse af egnede beskyttede kabler, der kan installeres uden kanaler, og med eller uden brug af åbne kabelbakker eller midler til kabelunderstøtning. Hvor indretninger som positionsfølere og afstandsfølere er forsynet med et dedikeret kabel, behøver dette kabel ikke at blive kapslet i en kanal, når kablet er egnet til formålet, tilstrækkelig kort og placeret eller beskyttet, så risikoen for skader er minimeret.

Fittings, som bruges sammen med kanaler eller multilederkabel, skal være egnet for det fysiske miljø.

Fleksibelt rør eller fleksibelt multilederkabel skal benyttes, hvor det er nødvendigt at anvende fleksible forbindelser til nedhængte trykknapbetjeninger. Vægten af den nedhængte betjening skal bæres af andre foranstaltninger end det fleksible rør eller det fleksible multilederkabel, undtaget hvor røret eller kablet specifikt er konstrueret til formålet.

13.4.3. Forbindelse til bevægelige maskindele

Forbindelser til dele, der bevæges hyppigt, skal udføres ved anvendelse af ledere i overensstemmelse med 12.2 og 12.6. Fleksibelt kabel og fleksibelt rør skal installeres sådan, at for stor bøjning og strækning undgås, især ved fittings.

Kabler, som er genstand for bevægelse, skal understøttes sådan, at der ikke er mekanisk belastning på forbindelsespunkterne eller skarpe bøjninger. Når dette opnås ved hjælp af en sløjfe, skal denne have en tilstrækkelig længde til at sikre en bøjningsradius på mindst 10 gange kablets diameter.

Maskiners fleksible kabler skal installeres eller beskyttes således, at sandsynligheden for ydre skader, der skyldes faktorer, som inkluderer følgende kabelanvendelser eller potentielle misbrug, minimeres:

   • overkørsel af maskinen selv
   • overkørsel af køretøjer eller andre maskiner
   • komme i kontakt med maskindele under bevægelse
   • føring ind og ud af kabelkurve, eller på og af kabeltromler
   • accelerations kræfter og vindpåvirkning på guirlander eller hængekabler
   • for stor friktion i kabelopsamler
   • for stor påvirkning af strålingsvarme

Kabelkappen skal være modstandsdygtig over for normalt slid, der kan forventes ved bevægelser og påvirkninger fra miljømæssige forureninger (f.eks. olie, vand, kølemidler eller støv).

Hvor kabler, der udsættes for bevægelser, er i nærheden af bevægelige dele, skal der tages forholdsregler for at opretholde en afstand på mindst 25 mm mellem de bevægelige dele og kablet. Hvor det ikke er praktisk muligt at opretholde denne afstand, skal der være fastgjorte barrierer mellem kablet og de bevægelige dele.

Kabelhåndteringssystemer skal konstrueres, så kablers laterale vinkel ikke overskrider 5° for at undgå vridning i kablet når:

• det rulles af og på kabeltromler, og
• det bevæger sig hen imod og fjerner sig fra kabelstyringsindretninger

Der skal tages forbehold for at sikre at mindst to omgange af fleksible kabler altid forbliver på tromlen.

Indretninger, der skal styre og bære et fleksibelt kabel, skal konstrueres sådan, at den indvendige bøjningsradius pâ alle punkter hvor kablet bøjes ikke er mindre end værdierne givet i tabel 8, med mindre andet er aftalt med kabelfabrikanten, under hensyntagen til tilladeligt træk og den forventede levetid begrænset at materialetræthed.

Tabel 8 - Mindste tilladelige bøjningsradius for tvangsstyringen af fleksible kabler

Applikation	Kabel diameter eller tykkelsen på et fladkabel (d) mm
Applikation	d ≤ 8	8 < d > 20	d > 20
Kabeltromler	6 d	6 d	8 d
Styreruller	6 d	8 d	8 d
Guirlandesystemer	6 d	6 d	8 d
Alle andre	6 d	6 d	8 d

Den lige sektion mellem to bøjninger skal være mindst 20 gange kablets diameter.

Hvor fleksible rør er tætte på bevægelige dele, skal konstruktions og understøttende foranstaltninger forhindre skade på det fleksible rør, under alle drifts forhold.

Fleksible rør må ikke benyttes til forbindelser, der er udsat for hurtige eller hyppige bevægelser, undtaget når de er specielt designet til dette formål.

13.4.4. Forbindelser mellem indretninger på maskinen

Hvor flere maskinmonterede koblingsapparater (f.eks. positionsfølere og trykknapper) er forbundet i serie eller parallel, anbefales det, at forbindelserne imellem disse indretninger føres igennem klemmer, som udgør mellemliggende testpunkter. Sådanne klemmer skal være velplacerede, tilstrækkeligt beskyttede og vist pâ relevante skemaer.

13.4.5. Stikprop-/stikkontaktkombinationer

Hvor stikprop-/stikkontaktkombinationer anvendes, skal de opfylde et eller flere af de følgende krav, når de er anvendelige:

Undtagelse: Inde i en kapsling anvendes de følgende krav ikke på komponenter eller indretninger, der er terminerede ved hjælp af faste stikprop-/stikkontaktkombinationer (ingen fleksible kabler), eller komponenter forbundet til et bussystem med en stikprop-/stikkontaktkombination.

a/ Når de er installeret korrekt i overensstemmelse med f), skal stikprop/stikkontaktkombinationer være af en sådan type, der altid skal forhindre utilsigtet berøring med spændingsførende dele, også under isætning og udtagning af stikforbindelser. Kapslingsklassen skal være mindst IPXXB. PELV kredse er undtaget fra dette krav.

b/ Har en tidlig slutte - sent bryde beskyttelsesmæssig udligningskontakt (jordingskontakt) (se også 6.3, 8.2.4), hvis de benyttes i TN- eller TT-systemer.

c/ Stikprop-/stikkontaktkombinationer, som er tiltænkt at skulle tilsluttes eller adskilles under belastningsforhold, skal have en tilstrækkelig brydeevne. Hvor en stikprop-/stikkontaktkombinations mærkestrøm er 30 A eller større, skal den interlockes med koblingsapparatet, så isætning og udtagning kun er mulig, når koblingsapparatet er i sin OFF position.

d/ Stikprop-/stikkontaktkombinationer med en mærkestrøm på mere end 16 A skal have en fastholdelsesindretning for at forhindre utilsigtet eller tilfældig adskillelse.

e/ Hvor en utilsigtet eller tilfældig adskillelse af en stikprop-/stikkontaktkombination kan skabe en farlig situation, skal de have en fastholdelsesindretning.

Installationen af stikprop-/stikkontaktkombinationer skal opfylde de følgende krav, når de er anvendelige:

f/ Komponenten, som forbliver spændingsførende efter adskillelsen, skal have en kapslingsklasse på mindst IP2X eller IPXXB, under hensyntagen til de krævede mellemrum og krybeafstande. PELV kredse er undtaget fra dette krav.

g/ Metalliske kabinetter til stikprop-/stikkontaktkombinationer skal forbindes til det beskyttelsesmæssige udligningssystem. PELV kredse er undtaget fra dette krav.

h/ Stikprop-/stikkontaktkombinationer, som er tiltænkt at skulle overføre en effekt, men ikke til at skulle adskilles under belastningsforhold, skal have en fastholdelsesindretning til at forhindre utilsigtet eller tilfældig adskillelse og skal være tydeligt mærket med, at de ikke er tiltænkt at skulle adskilles under belastning.

i/ Hvor der er mere end én stikprop-/stikkontaktkombination i det samme elektriske udstyr, skal de tilhørende kombinationer være tydeligt identificerbare. Det anbefales, at mekanisk kodning bruges for at forhindre ukorrekt isætning.

j/ Stikprop-/stikkontaktkombinationer, der bruges i styrekredse, skal opfylde de anvendelige krav i IEC 61984. Undtagelse: se k).

k/ Stikprop-/stikkontaktkombinationer beregnet til husholdnings- og lignende generelle formål må ikke anvendes i styrekredse. I stikprop-/stikkontaktkombinationer, som er i overensstemmelse med IEC 60309-1, må der i styrekredse kun benyttes de kontakter, der er beregnet til dette formål.

Undtagelse: Kravene i k) gælder ikke styrefunktioner, som anvender højfrekvente signaler på strømforsyningen.

13.4.6. Adskillelse for transport

Hvor det er nødvendigt, at ledningsføringer bliver adskilt for transport, skal der være klemmer eller stikprop-/stikkontaktkombinationer ved sektioneringsstederne. Sådanne klemmer skal være passende kapslet, og stikprop-/stikkontaktkombinationer skal være beskyttet mod det fysiske miljø under transport og opmagasinering.

13.4.7. Ekstra ledere

Det bør overvejes at levere ekstra ledere til vedligehold eller reparation. Når reserveledere leveres, skal de forbindes til reserveklemmer eller isoleres således, at kontakt med spændingsførende dele forhindres.

13.5. Ledningskanaler, samledåser og andre dåser

13.5.1. Generelle krav

Ledningskanaler skal have en kapslingsklasse, der er egnet til anvendelsen (se IEC 60529).

Alle skarpe kanter, grater, knaster, ru overflader eller flosser, som isolationen kan komme i kontakt med, skal fjernes fra ledningskanaler og fittings. Hvor det er nødvendigt, skal der være yderligere beskyttelse bestående af flammehæmmende og olieresistent isoleringsmateriale til at beskytte ledernes isolation.

Drænhuller med 6 mm diameter er tilladt i kabelkanalsystemer, samledåser og andre dåser, som bruges til ledningsføringsformål, som kan blive udsat for olie- eller fugtansamlinger.

For at forhindre forveksling af (lednings)rør med olie-, luft- eller vandrør, anbefales det, at rørene enten er fysisk adskilte eller passende identificeret.

Ledningskanaler og kabelbakker skal være solidt understøttet og placeret i en tilstrækkelig afstand fra bevægelige dele, så sandsynligheden for skader og slitage minimeres. I områder, hvor menneskers færdsel er påkrævet, skal ledningskanaler og kabelbakker være monteret mindst 2 m over arbejdsplanet.

Ledningskanaler skal kun anvendes til mekanisk beskyttelse (se 8.2.3 for krav om forbindelse til den beskyttelsesmæssige udligningskreds).

Kabelbakker, der er delvis tildækkede, bør ikke anses for at være ledningskanaler eller kabelkanalsystemer (se 13.5.6), og kablerne, der anvendes, skal være af en type, der er egnet for installation med eller uden brug af åbne kabelbakker eller kabelunderstøttelsesmidler.

13.5.2. Fyldningsgrad i kanaler

Overvejelser vedrørende fyldningsgraden i ledningskanaler bør baseres på kanalens linieføring og længde, samt ledernes fleksibilitet. Det anbefales, at ledningskanalerne dimensioneres og placeres sådan, at indføring af ledere og kabler lettes.

13.5.3. Stive metalrør og -fittings

Stive metalrør og -fittings skal være af galvaniseret stål eller af et korrosionsbestandigt materiale egnet til forholdene. Brug af uens metaller, der kan medføre galvanisk reaktion ved kontakt med hinanden, bør undgås.

Rør skal være solidt fastgjort og understøttet i begge ender.

Fittings skal være kompatible med rørene og egnede til formålet. Fittings skal være med gevind, medmindre strukturelle besværligheder forhindrer samling. Hvor der benyttes fittings uden gevind, skal rørene være solidt fastgjorte til udstyret.

Rørbøjninger skal udføres på en sådan måde, at røret ikke bliver skadet, og at rørets indre diameter ikke bliver væsentlig reduceret.

13.5.4. Fleksible metalrør og -fittings

Et fleksibelt metalrør skal bestå af et fleksibelt metalrørsystem eller en flettet trådarmering.

Fittings skal være kompatible med røret og egnede til formålet.

13.5.5. Fleksible ikke-metalliske rør og fittings

Fleksible ikke-metalliske rør skal være modstandsdygtige over for kinker og skal have tilsvarende fysiske egenskaber som kappen på multilederkabler.

Rørene skal være egnede til brug i det forventede fysiske miljø.

Fittings skal være kompatible med rørene og egnede til formålet.

13.5.6. Ledningskanalsystem

Ledningskanalsystemer uden for kapslinger skal være solidt understøttet og fri af alle bevægelige eller forurenende dele af maskinen.

Låg skal udformes, så de overlapper siderne. Pakninger er tilladt. Dæksler skal være fastgjort til ledningskanalsystemet med egnede midler.
På vandrette Ledningskanalsystemer må dækslet ikke være i bunden med mindre, det er specifikt designet til en sådan installation.

NOTE: Krav til ledningskanalsystemer og ledningskanaler til elektriske installationer er givet i IEC 61084.

Hvor ledningskanalsystemet er leveret i sektioner, skal samlingerne mellem sektionerne være tætsluttende, men behøver ikke at være med pakning.

De eneste åbninger der tillades, er de, der kræves for ledningsføring eller dræning. Ledningskanalsystemer må ikke have åbnede, ubenyttede udslagsblanketter

13.5.7. Maskinhulrum og ledningskanalsystemer

Det er tilladt at anvende hulrum eller ledningskanalsystemer inden i maskinens søjle eller fundament til at kapsle ledere, forudsat at hulrummene eller ledningskanalsystemerne er isolerede fra kølemiddel- eller oliebeholdere og er helt kapslede. Ledere som løber i lukkede hulrum og ledningskanalsystemer skal være således sikret og placeret, at de ikke udsættes for fare.

13.5.8. Forbindelsesdåser og andre dåser

Forbindelsesdåser og andre dåser, der benyttes til ledningsføringsformål, skal være tilgængelige for vedligehold. Disse dåser skal yde beskyttelse mod indtrængen af stoffer og væsker, under hensyntagen til de ydre påvirkninger, som maskinen er tiltænkt at skulle fungere under, (se 11.3).

Disse dåser må ikke have åbnede, ubenyttede udslagsblanketter eller andre åbninger, og de skal være konstrueret sådan, at de holder materialer som støv, olie og kølemidler ude.

13.5.9. Motorklemkasser

Motorklemkasser må kun indeholde forbindelser til motoren og motormonterede indretninger (f.eks. bremser, temperaturfølere, blokeringsafbrydere eller tachogeneratorer).

14. ELEKTRISKE MOTORER OG TILHØRENDE UDSTYR

14.1. Generelle krav

Elektriske motorer bør være i overensstemmelse med relevante dele af IEC 60034 serien.

Beskyttelseskravene for motorer og tilhørende udstyr er givet i 7.2 for overstrømsbeskyttelse, i 7.3 for overbelastningsbeskyttelse og i 7.6 for beskyttelse mod overhastighed.

Da mange styreindretninger ikke udkobler forsyningen til en motor, når den er i stilstand, skal der udvises omhu for at sikre overensstemmelse med kravene i 5.3, 5.4, 5.5, 7.5, 7.6 og 9.4.
Udstyr til motorstyring skal anbringes og monteres i overensstemmelse med afsnit 11.

14.2. Motorkapslinger

Det anbefales, at motorkapslinger vælges ud fra de, der er indeholdt i IEC 60034-5.

Kapslingsklassen skal være mindst IP23 (se IEC 60529) for alle motorer. Strengere krav kan være nødvendigt, afhængig af anvendelsen og det fysiske miljø (se 4.4). Motorer, der er indbygget som en integreret del af en maskine, skal være således monteret, at de er tilstrækkelig beskyttet mod mekanisk skade.

14.3. Motordimensioner

Så vidt det er praktisk muligt, skal motordimensionerne være i overenstemmelse med de som givet i IEC 60072 serien.

14.4. Motormontering og hulrum

Hver motor og dens tilhørende koblinger, drivremme, remskiver eller kæder, skal være sådan monteret, at de er tilstrækkeligt beskyttet og er let tilgængelige for inspektion, vedligehold, justering, opretning, smøring og udskiftning. Indretningen til motormonteringen skal være sådan, at alle midler til fatsholdelse kan fjernes og alle klemkasser er tilgængelige.

Motorer skal monteres sådan, at forsvarlig køling er sikret og temperaturstigningen forbliver inden for isolationsklassens grænser, (se IEC 60034-1).

Hvor det er praktisk muligt, bør motorhulrum være rene og tørre, og når det kræves, skal de være ventilerede direkte til maskinens yderside. Aftrækkene skal være sådan, at indtrængen af spåner, støv eller vandstænk er på et acceptabelt niveau.

Der må ikke være åbninger mellem motorhulrum og noget andet hulrum, der ikke lever op til kravene for motorhulrummet. Hvor et (lednings)rør eller rør føres ind i motorhulrummet fra et andet hulrum, som ikke lever op til kravene for motorhulrummet, skal alle åbninger omkring (lednings)røret eller røret være forseglet.

14.5. Kriterier for valg af motor

Motorers og tilhørende udstyrs karakteristikker, skal vælges i overensstemmelse med den forventede drift og de fysiske omgivelser (se 4.4). I denne henseende inkluderer punkterne, der skal overvejes:

   • motortype
   • type af driftcyklus (se IEC 60034-1)
   • fast eller variabel driftshastighed (og den deraf følgende variable indflydelse på ventilationen)
   • mekaniske vibrationer
   • motorstyringstype
   • indflydelse af det harmoniske spektrum af spændingen og/eller strømmen der forsyner motoren
       (især når den forsynes fra en statisk omformer) på temperaturstigningen
   • startmetoden og startstrømmens mulige indflydelse på driften hos andre brugere af den samme forsyning,
       også under hensyntagen til mulige specielle forhold foreskrevet af forsyningsmyndigheden
   • variation af modbelastningsmoment ved hjælp af tid og hastighed
   • indflydelse fra belastninger med store inertier
   • indflydelse fra drift med konstant moment eller konstant effekt
   • muligt behov for induktive reaktorer mellem motor og omformer

14.6. Beskyttelsesindretninger til mekaniske bremser

Aktivering af overbelastnings- og overstrømsbeskyttelsesindretninger for mekaniske bremseaktuatorer skal igangsætte den simultane afbrydelse af energitilførslen til (frigørelse af) de tilhørende maskinaktuatorer.

NOTE: Tilhørende maskinaktuatorer er de, der er tilknyttet den samme bevægelse, f.eks. kabeltromler og long- travel drev.

15. Tilbehør og belysning

15.1. Tilbehør

Hvor maskinen eller dens tilhørende udstyr er forsynet med stikkontakter, der er beregnet til brug for tilbehør (f.eks. håndholdt elektrisk værktøj eller testudstyr), gælder det efterfølgende:

   • Stikkontakter bør være i overensstemmelse med IEC 60309-1. Hvor dette ikke er praktisk muligt, bør de være tydeligt mærket med mærkespænding og mærkestrøm.
   • Kontinuiteten af den beskyttelsesmæssige udligningskreds til stikkontakten skal være sikret, undtaget hvor beskyttelsen er udført med PELV.
   • Alle ikke-jordforbundne ledere, som er forbundet til stikkontakten, skal være beskyttet mod overstrøm og, når det kræves, imod overbelastning i overensstemmelse med 7.2 og 7.3 uafhængig af andre kredses beskyttelse.
   • Hvor strømforsyningen til stikkontakten ikke afbrydes af forsyningsadskilleren til maskinen eller maskinsektionen. gælder kravene i 5.3.5.

NOTE 1: Se også tillæg B.
NOTE 2: Kredse for stikkontakter kan udstyres med fejlstrømsbeskyttelsesindretninger.

15.2. Lokal belysning af maskinen og udstyret

15.2.1. Generelt

Forbindelser til den beskyttelsesmæssige udligningskreds skal være i overensstemmelse med 8.2.2.

Afbryderen må ikke være inkorporeret i fatningen eller i de fleksible forbindelsesledninger.

Stroboskobeffekter fra lys skal undgås ved udvælgelsen af egnede lyskilder.

Hvor der er fast belysning i en kapsling, bør der tages højde for den elektromagnetiske kompatibilitet, ved hjælp af de skitserede principper i 4.4.2.

15.2.2. Forsyning

Den nominelle spænding i den lokale belysningskreds må ikke overstige 250 V mellem lederne. En spænding som ikke overskrider 50 V mellem lederne anbefales.

Belysningskredse skal være forsynet fra en af de følgende kilder (se også 7.2.6):

   • En dedikeret skilletransformer forbundet til belastningssiden af forsyningsadskilleren. Overstrømsbeskyttelse skal placeres i sekundærkredsen.
   • En dedikeret skilletransformer forbundet til forsyningssiden af forsyningsadskilleren. Denne kilde er kun tilladt til vedligeholdelsesbelysningskredse i styrekapslinger. Overstrømsbeskyttelse skal placeres i sekundærkredsen (se også 5.3.5 og 13.1.3).
   • En maskinkreds med en dedikeret overstrømsbeskyttelse.
   • En skilletransformer forbundet til forsyningssiden af forsyningsadskilleren, forsynet med en dedikeret primær adskillelsesindretning (se 5.3.5) og sekundær overstrømsbeskyttelse, og monteret inden for styrekapslingen, stødende op til forsyningsadskilleren (se også 13.1.13).
   • En ekstern forsynet belysningskreds (f.eks. fabriksbelysningskredsen). Dette er kun tilladt i styrekapslinger, og for arbejdsbelysning(er) på maskinen, hvor arbejdsbelysningskredsens totale mærkeeffekt ikke er mere end 3 kW.

Undtagelse: Hvor fast belysning er uden for operatørens rækkevidde under normale arbejdsgange , gælder retningslinierne i dette underafsnit ikke.

15.2.3. Beskyttelse

Lokale belysningskredse skal beskyttes i overensstemmelse med 7.2.6.

15.2.4. Armaturer

Justerbare belysningsarmaturer skal være egnede til det fysiske miljø.

Lampeholdere skal være:

• i overensstemmelse med den relevante IEC standard,
• konstrueret med et isolationsmateriale, der beskytter lampesoklen så utilsigtet berøring forhindres.

Reflektorer skal være fastholdt af beslag og ikke af fatningen.

Undtagelse: Hvor faste belysninger er uden for operatørens rækkevidde under normale arbejdsgange, gælder retningslinierne i dette underafsnit ikke.

16. Mærkning, advarselsskilte og referencebetegnelser

16.1. Generelt

Advarselsskilte, navneplader, mærkninger og identifikationsplader skal være tilstrækkelig holdbare til at modstå det fysiske miljø, de kan blive udsat for.

16.2. Advarselsskilte

16.2.1. Fare for elektrisk stød

Kapslinger, der ikke på anden måde klart viser, at de indeholder elektrisk udstyr, der kan medføre risiko for elektrisk stød, skal mærkes med det grafiske symbol IEC 60417-5036 (DB:2002-10).

Advarselsskiltet skal være umiddelbart synligt på kapslingens låge eller dæksel.

Advarselsskiltet kan udelades (se også 6.2.2 b) for:

   • en kapsling udstyret med en forsyningsadskiller,
   • et operatør-maskine-interface eller en betjeningsstation,
   • en enkelt indretning med dens egen kapsling (f.eks. positionsføler).

16.2.2. Farer fra varme overflader

Hvor risikovurderingen viser behovet for at advare imod muligheden for farlige overfladetemperaturer på det elektriske udstyr, skal det grafiske symbol IEC 60417-5041 (DB:2002-10) anvendes.

NOTE: For elektriske installationer, er denne forholdsregel omhandlet i IEC 60364-4-42, underafsnit 423 og Tabel 42A.

16.3. Funktionel Identifikation

Styreindretninger, visuelle indikatorer og displays (i særdeleshed de der er relateret til sikkerhed) skal være tydeligt og holdbart mærket, med hensyn til deres funktioner enten på eller i umiddelbar nærhed af enheden. Sådanne mærkninger kan aftales mellem brugeren og leverandøren af udstyret (se tillæg B). Der bør være præference for brugen af standardsymbolerne som givet i IEC 60417-DB:2002 og ISO 7000.

16.4. Mærkning af udstyr

Udstyr (f.eks. tavler) skal være tydeligt og holdbart mærket på en måde, der er umiddelbar synlig, efter at udstyret er installeret. En navneplade, som giver følgende information, skal være fastgjort til kapslingen i nærheden af hver forsyning:

   • leverandørens navn eller varemærke,
   • certificationsmærke, når det kræves,
   • serienummer, hvor det er anvendeligt,
   • mærkespænding, faseantal, frekvens (ved a.c.) og fuldlaststrøm for hver forsyning,
   • udstyrets kortslutningsdata,
   • hoveddokument nummer (se IEC 62023).

Fuldlaststrømmen, som vises på navnepladen, må ikke være mindre end strømmen for alle kørende motorer og andet udstyr, som kan være i drift samtidig under normale omstændigheder.

Hvor der kun anvendes en enkelt motorstyring, kan informationen i stedet for angives pà maskinens navneplade, hvor den er umiddelbart synlig.

16.5. Referencebetegnelser

Alle kapslinger, sammenbygninger, koblingsudstyr og komponenter skal være tydeligt identificeret med den samme referencebetegnelse som vist i den tekniske dokumentation.

17. Teknisk dokumentation

17.1. Generelt

Den nødvendige information til installation, drift og vedligehold af det elektriske udstyr på en maskine, skal leveres i den hensigtsmæssige form, f.eks. tegninger, skemaer, lister, tabeller og/eller instruktioner. Informationen skal være på et aftalt sprog (se også tillæg B). Den leverede information kan variere med kompleksiteten af det elektriske udstyr. Ved meget simpelt udstyr kan den relevante information være indeholdt på ét dokument, forudsat at dokumentet viser alle indretninger på det elektriske udstyr og gør det muligt at udføre forbindelserne til forsyningsnettet.

NOTE 1: Den tekniske dokumentation, som leveres sammen med dele af det elektriske udstyr, kan danne en del af dokumentationen for det elektriske udstyr på maskinen.
NOTE 2: I nogle lande er kravet om brug af specifik(ke) sprog dækket af lovmæssige krav.

17.2. Information som skal leveres

Informationen, som leveres med det elektriske udstyr, skal inkludere:

a. Et hoveddokument (en stykliste eller dokumentliste)
b. dokumenter som inkluderer:
1. en klar, omfattende beskrivelse af udstyret, installation og montering, og forbindelse til
de(n) elektriske forsyning(er)
2. krav til de(n) elektriske forsyning(er)
3. information om det fysiske miljø (f.eks. belysning, vibration, luftbårne forurenende stoffer),
hvor det er hensigtsmæssigt
4. oversigts- (blok)skema(er) hvor det er hensigtsmæssigt
5. kredsskema(er)
6. information (hvor det er anvendeligt) om
• programmering, som er nødvendig for brugen af udstyret
• driftsrækkefølge(r)
• inspektionshyppighed
• hyppigheden af og metoder til funktionstest
• vejledning i justering, vedligehold og reparation, i særdeleshed af beskyttelsesindretninger og -kredse
• anbefalet reservedelsliste, og
• liste over leveret værktøj
7. en beskrivelse (inklusive forbindelsesskemaer) af sikkerhedsforanstaltninger, interlockfunktioner
og interlocking af beskyttelsesskærme, især for maskiner som arbejder koordineret sammen
8. en beskrivelse af beskyttelsesforanstaltningerne, og en beskrivelse af de leverede midler , hvor det er
nødvendigt at suspendere beskyttelsesforanstaltningerne (f.eks. ved indstilling og vedligehold, (se 9.2.4)
9. vejledninger i procedurer til sikring af maskinen for sikker vedligehold, (se 17.8)
10. information om håndtering, transport og opbevaring
11. information angående belastningsstrømme, startstrømme og tilladelige spændingsdyk, når den er anvendelig
12. information om tilbageværende risici som skyldes begrænsningerne i de anvendte beskyttelsesforanstaltninger,
og angivelse af om hvorvidt der kræves særlig oplæring, og specifikation af ethvert
nødvendigt personligt beskyttelsesudstyr.

17.3. Krav, gældende for al dokumentation

Med mindre andet er aftalt mellem fabrikanten og brugeren:

   • skal dokumentationen være i overensstemmelse med relevante dele af IEC 61082,
   • skal referencebetegnelser være i overensstemmelse med relevante dele af IEC 61346,
   • skal instruktioner/manualer være i overensstemmelse med IEC 62079.
   • skal styklister, hvor sådanne medleveres, være i overensstemmelse IEC 62027, klasse B.

NOTE: Se punkt 13 i tillæg B.

Til at referere til de forskellige dokumenter, skal leverandøren vælge en af de følgende metoder:

   • hvor dokumentationen består af et lille antal dokumenter (f.eks. mindre end 5) skal hvert af dokumenterne som krydsreference indeholde dokumentnumrene på alle de andre dokumenter, som tilhører det elektriske udstyr, eller
   • kun for enkeltniveau hoveddokumenter (se IEC 62023), skal alle dokumenter være listet med dokumentnumre og titler på en tegning eller i en dokumentliste, eller
   • for alle dokumenter af et vist niveau (se IEC 62023), skal dokumentstrukturen listes med dokumentnumre og titler i en stykliste, som tilhører det samme niveau.

17.4. Installationsdokumenter

Installationsdokumenterne skal give al den information, der er nødvendig for det indledende arbejde med klargøring af maskinen (inklusiv idriftsætning). I komplekse tilfælde kan det være nødvendigt at referere til samlingstegninger for detaljer.

De(n) anbefalede placering, type og tværsnitsarealer af forsyningskabler, der skal installeres på stedet, skal være tydeligt angivet.

De nødvendige data for valget af typen, karakteristikken, mærkestrømmen og indstillingen af overstrømbeskyttelsesindretningen(erne) for forsyningslederne til det elektriske udstyr på maskinen skal være givet (se 7.2.2).

Hvor brugeren skal udføre kanaler i fundamentet skal størrelse, formål og placering af enhver af disse specificeres, hvor det er nødvendigt (se tillæg B).

Størrelsen, type og formål for kanaler, kabelbakker eller kabelunderstøtninger mellem maskinen og det tilhørende udstyr, som skal leveres af brugeren, skal specificeres (se tillæg B).

Hvor det er nødvendigt, skal skemaet angive, hvor der kræves plads for fjernelse eller servicering af det elektriske udstyr.

NOTE 1: Eksempler pà installationsskemaer kan findes i IEC 61082-4.

Endvidere skal der, hvor det er relevant, leveres et forbindelsesskema eller en tabel. Dette skema eller denne tabel skal give den fulde information om alle eksterne forbindelser. Hvor det elektriske udstyr er tiltænkt at skulle forsynes fra mere end én elektrisk forsyningskilde, skal forbindelsesskemaet eller tabellen angive ændringerne eller forbindelserne, der kræves ved brug af hver forsyning.

NOTE 2: Eksempler pà forbindelsesskemaer/tabeller kan findes i IEC 61082-3.

17.5. Oversigtsskemaer og funktionsskemaer

Hvor det er nodvendigt for at lette forståelsen for driftsprincipperne, skal der leveres et oversigtsskema. Et oversigtsskema symboliserer det elektriske udstyr samt dets funktionelle indbyrdes forhold uden nodvendigvis at vise alle forbindelserne.

NOTE 1: Eksempler pà oversigtsskemaer kan findes i IEC 61082 Serien.

Funktionsskemaer kan leveres som enten del af, eller tillæg til, oversigtsskemaet.

NOTE 2: Eksempler pà funktionsskemaer kan findes i IEC 61082-2.

17.6. Kredsskemaer

Kredsskema(er) skal medleveres. Dette skema(er) skal vise de elektriske kredse på maskinen og dens tilhørende elektriske udstyr. Ethvert grafisk symbol, som ikke er vist i IEC 60617-DB:2001, skal være særskilt vist og beskrevet på skemaerne eller i hjælpedokumenter. Symbolerne og identifikationen af komponenter og indretninger skal være konsekvent gennem alle dokumenterne og på maskinen.

Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der være et skema, som viser terminalerne til interfaceforbindelserne. Til forenkling kan dette skema benyttes i forbindelse med kredsskema(er). Skemaet bør indeholde en reference til det detaljerede kredsskema for hver af de viste enheder.

Kontaktsymboler på de elektromekaniske skemaer skal vises med alle forsyninger afbrudt (f.eks. elektricitet, luft, vand eller smørremiddel) og med maskinen og dens elektriske udstyr klar til normal start.

Ledere skal kunne identificeres i overensstemmelse med 13.2.

Kredse skal være vist på en sådan måde, at det letter forståelsen af deres funktion såvel som af vedligehold og fejlfinding. Egenskaber, der relaterer sig til funktionen af styreindretninger og komponenter, og som ikke er indlysende ud fra deres symbolske præsentation, skal være inkluderet på skemaerne i nærheden af symbolet eller henvist til en fodnote.

17.7. Betjeningsmanual

Den tekniske dokumentation skal indeholde en betjeningsmanual, som detaljeret angiver korrekte procedurer for opsætning og brug af det elektriske udstyr. Der bør særligt lægges vægt på de anvendte sikkerhedsforanstaltninger.

Hvor udstyrets drift kan programmeres, skal der leveres detaljeret information om programmeringsmetoderne, det krævede udstyr, programverifikation og supplerende sikkerhedsprocedurer (hvor det kræves).

17.8. Vedligeholdelsesmanual

Den tekniske dokumentation skal indeholde en vedligeholdelsesmanual som specificerer korrekte procedurer for justering, service og forebyggende inspektion samt reparation. Anbefalinger om intervaller og journaler for vedligehold/service bør være en del af manualen. Hvor der findes metoder til verifikation af korrekt drift (f.eks. softwaretestprogrammer), skal brugen af disse metoder specificeres.

17.9. Stykliste

Styklisten, hvor den er medleveret, skal som et minimum omfatte nødvendig information til bestilling af reserve- eller udskiftningsdele (f.eks. komponenter, indretninger, software, testudstyr og teknisk dokumentation), der er krævet for den forebyggende eller korrigerende vedligeholdelse inklusive de dele, som det anbefales brugeren af udstyret at have på lager.

18. Verifikation

18.1. Generelt

Denne del af IEC 60204 stiller generelle krav til det elektriske udstyr på maskiner.

Omfanget af verifikationen vil blive angivet i den dedikerede produktstandard for en given maskine. Hvor der ikke er nogen dedikeret produktstandard for maskinen, skal verifikationen altid inkludere punkterne a), b) og f) og kan inkludere ét eller flere af punkterne c) til e):

a. verifikation af at det elektriske udstyr er i overensstemmelse med dets tekniske dokumentation
b. i tilfælde med beskyttelse imod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse, skal vilkårene for automatisk afbrydelse verificeres i henhold til 18.2
c. test af isolationsmodstand (se 18.3)
d. spændingstest (se 18.4)
e. beskyttelse mod restspænding (se 18.5)
f. funktionstest (se 18.6)

Når disse test udføres, anbefales det, at de udføres i den ovenstående rækkefølge.

Når elektrisk udstyr er modificeret, gælder kravene, som er foreskrevet i 18.7.

For test i henhold til 18.2 og 18.3, er måleudstyr i overensstemmelse med IEC 61557 Serien anvendelig.

NOTE: Andre test i denne standard skal udføes med måeudstyr i overensstemmelse med relevante IEC og EN standarder.

Resultatet af verifikationen skal dokumenteres.

18.2. Verifikation at betingelserne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen

18.2.1. Generelt

Betingelserne for automatisk afbrydelse af forsyningen (se 6.3.3) skal verificeres ved test.

For TN-systemer er testmetoderne beskrevet i 18.2.2, deres anvendelse ved forskellige forsyningsforhold er fastlagt i 18.2.3.

For TT- og IT-systemer se IEC 60364-6-61.

18.2.2. Test metoder i TN systemer

Test 1 verificerer kontinuiteten i den beskyttelsesmæssige udligningskreds.
Test 2 verificerer vilkåerne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen.

Test 1 - Verifikation af kontinuiteten i den beskyttelsesmæssige udligningskreds

Modstanden i hver beskyttelsesmæssige udligningskreds mellem PE klemmen (se 5.2 og figur 3) og relevante punkter, som er del af hver beskyttelsesmæssige udligningskreds, skal måles med en strøm mellem mindst 0,2 A og cirka 10 A, som kommer fra en elektrisk adskilt forsyningskilde (f.eks. SELV, se 413.1 i IEC 60064-4-41), og som har en maksimal tomgangsspænding på 4 V a.c. eller d.c. Det anbefales, at man ikke bruger en PELV forsyning, da sådanne forsyninger kan frembringe vildledende resultater i denne test. Den målte modstand skal være inden for det forventede område, i forhold til længden af, tværsnitsarealet af og materialet i de(n) tilknyttede beskyttelsesmæssige udligningsleder(e).

NOTE 1: Benyttes højere strømme til kontinuitetstesten, forøges nøjagtigheden især ved små modstandsværdier dvs. større tværsnitsarealer og/eller kortere lederlængde.

Test 2 - Verifikation af impedansen i fejlsløjfen og den tilhørende overstrømsbeskyttelsesindretnings egnethed

Forbindelserne af strømforsyningen og af den ydre beskyttelsesleder til PE klemmen på maskinen skal verificeres ved inspektion.

Betingelserne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen i overensstemmelse med 6.3.3 og tillæg A skal verificeres både ved:

1) Verifikation af fejlsløjfens impedans ved:
• beregning, eller
• måling i overensstemmelse med A.4, og
2) bekræftelse af, at indstillingen og karakteristikkerne af den tilhørende overstrømsbeskyttelsesindretning er i overensstemmelse med kravene i tillæg A.

NOTE 2: En måling af fejlsløjfeimpedans kan udføres for kredse, hvor betingelserne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse kræver en strøm Ia op til omkring 1 kA (Ia er strømmen, som forårsager den automatiske kobling af adskilleren inden for den tid, der er specificeret i tillæg A)

18.2.3. Anvendelse af test metoderne på TN systemer

Test 1 i 18.2.2 skal udføres på hver enkel af de beskyttelsesmæssige udligningskredse på en maskine.

Når Test 2 i 18.2.2 udføres ved måling, skal Test 1 altid udføres først.

NOTE: En diskontinuitet i den beskyttelsesmæssige udligningskreds kan medføre en farlig situation for personen der tester eller andre personer, eller skade det elektriske udstyr under testen af sløjfeimpedansen.

De test, der er nødvendige for maskiner i forskellige tilstande, er specificeret i tabel 9. Tabel 10 kan anvendes til at muliggøre fastlæggelse af maskintilstanden.

Tabel 9 - Anvendelse af testmetoderne på TN systemer

Procedure	Maskintilstand	Verifikation på anvendelsesstedet
A	Elektrisk udstyr pâ maskiner, opsat og forbundet på anvendelsesstedet, hvor kontinuiteten af den beskyttelsesmæssige udligningskreds ikke er bekræftet efter opstilling og forbindelse pâ anvendelsesstedet.	Test 1 og test 2 (se 18.2.2) Undtagelse: Hvis fabrikantens forudgående beregninger af fejlsløjfeimpedansen eller - modstanden er tilgængelige og hvor: • installationen er anbragt, så det er muligt at verificere længden og tværsnittet pà de ledere, der er brugt i beregningen, og • det kan bekræftes at forsyningskildens impedans på anvendelsesstedet er mindre end eller lig med de antagede værdier, som fabrikanten har benyttet til beregningerne. Test 1 (se 18.2.2) af den beskyttelsesmæssige udligningskreds forbundet på anvendelsesstedet og verifikation ved inspektion af forbindelserne for strømforsyningen og den ydre beskyttelsesleder til PE klemmen pà maskinen er tilstrækkelig.
B	Maskinen er forsynet med en bekræftelse på verifikationen (se 18.1) af kontinuiteten af den beskyttelsesmæssige udligningskreds ved test 1 eller test 2 ved målinger, med beskyttelsesmæssige udligningskredse som overskrider kabel længderne, der er givet eksempler i tabel 10: • Tilfælde B1) leveret fuldt samlet og er ikke demonteret for transport. • Tilfælde B2) leveret demonteret for transport, hvor kontinuiteten af beskyttelsesledere er sikret efter demontering, transport og genmontering (f.eks. ved brug af stikprop- /stikkontaktforbindelser).	Test 2 (se 18.2.2) Undtagelse: Hvor det kan bekræftes, at forsyningskildens impedans pâ anvendelsesstedet er mindre end eller lig med den, der er benyttet til beregningen, eller test forsyningens under en test 2 ved måling, kræves der ingen test på anvendelsesstedet bortset fra verifikation af forbindelserne: • I tilfælde B1) af strømforsyningen og af den ydre beskyttelsesleder til maskinens PE klemme. • I tilfælde B2) af strømforsyningen og af den ydre beskyttelsesleder til maskinens PE klemme og af alle beskyttelseslederens(nes) forbindelser, der var demonteret for transport.
C	Maskine med beskyttelsesmæssige udligningskredse der ikke overskrider kabellængderne, der er givet eksempler på i tabel 10, og leveret med bekræftelse af verifikationen (se 18.1) af kontinuiteten af den beskyttelsesmæssige udligningskreds ved test 1 eller test 2 (se 18.2.2) ved måling. • Tilfælde C1) leveret fuldt samlet og er ikke demonteret for transport. • Tilfælde C2) leveret demonteret for transport, hvor kontinuiteten af beskyttelsesledere er sikret efter demontering, transport og genmontering (f.eks. ved brug af stikprop- /stikkontaktkombination(er)).	Der kræves ingen test på anvendelsesstedet. For en maskine som ikke er forbundet til strømforsyningen med en stikprop- /stikkontaktkombination, skal den korrekte forbindelse af den ydre beskyttelsesleder til maskinens PE klemme verificeres ved visuel inspektion. I tilfælde C2), skal der i installationsdokumenterne (se 17.4) kræves, at alle forbindelser af beskyttelsesledere, som var demonteret for transport, bliver verificeret, f.eks. ved visuel inspektion.

Tabel 10 - Eksempel på maksimal kabellængde fra hver beskyttelsesindretning til dens belastning

mΩ	mm²	A	Maksimal kabellængde i m fra hver beskyttelsesindretning til dens belastning
1 Forsynings- kildens impedans til hver beskyttelses- indretning	2 Tværsnits- areal	3 Nominel mærkestrøm eller indstilling af beskyttelses- indretningen I_n	4 Sikring brydetid 5 s	5 Sikring brydetid 0,4 s	6 Automat- sikring karakteristik B 1 I_a = 5 x I_n brydetid 0,1 s	7 Automat- sikring karakteristik C 2 I_a = 10 x I_n brydetid 0,1 s	8 Indstillelig maksimal- afbryder I_a = 8 x I_n brydetid 0,1 s
500	1,5	16	97	53	76	30	28
500	2,5	20	115	57	94	34	36
500	4,0	25	135	66	114	35	38
400	6,0	32	145	59	133	40	42
300	10	50	125	41	132	33	37
200	16	63	175	73	179	55	61
200	25 (fase) / 16 (PE)	80	133	-	-	-	38
100	35 (fase) / 16 (PE)	100	136	-	-	-	73
100	50 (fase) / 25 (PE)	125	141	-	-	-	66
100	70 (fase) / 35 (PE)	160	138	-	-	-	46
50	95 (fase) / 50 (PE)	200	152	-	-	-	98
50	120 (fase) / 70 (PE)	250	157	-	-	-	79
Værdierne for den maksimale kabellængde i tabel 10 er baseret på følgende antagelser: • PVC kabel med kobberledere, ledertemperatur under kortslutningsforhold 160 °C (se tabel D.5) • kabler med faseledere op til 16 mm² har en beskyttelsesleder med tværsnit, som er lig med faseledernes • kabler med faseledere over 16 mm² har en reduceret beskyttelseslederstørrelse som vist • 3-fase system, strømforsyningens nominelle spænding er 400 V • forsyningskildens maksimale impedans til hver beskyttelsesindretning i overensstemmelse med kolonne 1 • kolonne 3 værdierne er sammenholdt med tabel 6 (se 12.4) En afvigelse fra disse antagelser kan kræve en komplet beregning eller måling af impedansen i fejlsløjfen. Yderligere information er tilgængelig fra IEC 60228 og IEC 61200-53.

18.3. Test at isolationsmodstand

Når der udfores test af isolationsmodstand, skal isolationsmodstanden, som måles ved 500 V d.c. mellem effektkredsens ledere og den beskyttelsesmæssige udligningskreds, være mindre end 1 MΩ. Testen kan udføres særskilt på sektioner af den komplette elektriske installation.

Undtagelse: For visse dele af det elektriske udstyr, omfattende f.eks. samleskinner, ledningstråds- eller strømskinnesystemer eller slæberingssystemer, tillades en lavere minimumsværdi, men denne værdi må ikke være mindre end 50 kΩ.

Hvis det elektriske udstyr på maskinen indeholder overspændingsbeskyttelsesindretninger, som sandsynligvis vil virke under test, er det tilladt enten at:

• frakoble disse indretninger, eller
• reducere testspændingen til en værdi lavere end spændingsbeskyttelsesniveauet på overspændingsbeskyttelsesindretningen, men ikke lavere end spidsværdien af forsyningens øvre grænse (fase til neutral) spænding.

18.4. Spændingstest

Når der udføres spændingstest, bør der anvendes testudstyr, der er i overensstemmelse med IEC 61180-2.

Testspændingen skal have en nominel frekvens på 50 Hz eller 60 Hz.

Den maksimale testspænding skal have en værdi på to gange udstyrets nominelle forsyningsspænding eller 1000 V, den største værdi benyttes. Den maksimale testspænding skal påføres mellem effektkredsens ledere og den beskyttelsesmæssige udligningskreds i ca. 1 s. Kravene er opfyldt, hvis der ikke forekommer gennemslag.

Komponenter og indretninger, der ikke er beregnet til at modstå testspændingen, skal frakobles under testen.

Komponenter og udstyr, der er blevet spændingstestet i overensstemmelse med deres produktstandarder, må frakobles under testen.

18.5. Beskyttelse mod restspændinger

Hvor det er relevant, skal der udføres test for at sikre overensstemmelse med 6.2.4.

18.6. Funktionstest

Det elektriske udstyrs funktioner skal testes.

Elektriske sikkerhedskredses funktion (f.eks. påvisning af jordfejl) skal testes.

18.7. Gentest

Hvor en del af maskinen og dets tilhørende udstyr er ændret eller modificeret, skal delen re- verificeres og gentestes, hvor det er relevant.

Der bør vises særlig opmærksomhed på de mulige ugunstige virkninger. som en gentest kan have på udstyret (f.eks. overbelastning af isolation eller afbrydelse/indkobling af indretninger).

Tillæg A

(normativt)

Beskyttelse mod indirekte berøring i TN systemer

(Afledt fra IEC 60364-4-41:2001 og IEC 60364-6-61:2001 )

A.1. Generelt

Beskyttelse mod indirekte berøring skal udføres med en overstrømsbeskyttelsesindretning, der automatisk afbryder forsyningen til kredsen eller udstyret i tilfælde af en fejl mellem en spændingsførende og en berøringstilgængelig ledende del eller en beskyttelsesleder i kredsen eller udstyret inden for en tilstrækkelig kort brydetid. En brydetid, der ikke overstiger 5 s, anses for tilstrækkelig kort for maskiner.

Undtagelse: Hvor denne brydetid ikke kan sikres, skal der implementeres foranstaltninger (f.eks. supplerede beskyttelsesmæssig udligning) til at forhindre en prospektiv berøringsspænding i at overstige 50 V a.c. eller 120 V rippelfri d.c. mellem samtidigt tilgængelige ledende dele. Se A.3.

For kredse, der forsyner håndholdt udstyr eller transportabelt udstyr af klasse 1 gennem stikkontakter eller direkte uden stikkontakter (f.eks. stikkontakter pà en maskine for tilhørende udstyr, se 15.1), specificerer tabel A.1 den maksimale brydetid, der anses for at være tilstrækkelig kort.

Tabel A.1 - Maksimale brydetider for TN systemer

U_o ^a) V	Brydetid s
120	0,8
230	0,4
277	0,4
400	0,2
>400	0,1
^a) U_o er den nominelle a.c. r.m.s. spænding til jord. NOTE 1: For spændinger, som er inden for tolerancebåndet angivet i IEC 60038, anvendes brydetiden som passer til den nominelle spænding. NOTE 2: For mellemliggende spændingsværdier, anvendes den næste højere værdi i tabellen ovenfor.

A.2. Betingelser for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen med overstrømsbeskyttelsesindretninger

Overstrømsbeskyttelsesindretningernes karakteristikker og kredsimpedanserne skal være sådan, at hvis en fejl med ubetydelig impedans opstår hvor som heist i det elektriske udstyr, mellem en faseleder og en beskyttelsesleder eller berøringstilgængelig ledende del, vil der ske en automatisk afbrydelse af forsyningen indenfor den specificerede tid (dvs. ≤ 5 s eller ≤ værdierne i henhold til tabel A.1). Den følgende betingelse opfylder dette krav:

Hvor:
Z_s er fejlsløjfens impedans bestående af kilden, den spændingsforende leder frem til fejlstedet og beskyttelseslederen mellem fejlpunktet og kilden
I_a er strømmen, der forårsager automatisk udkobling af beskyttelsesindretningen inden for den specificerede tid
U_o er den nominelle a.c. spænding til jord

Forøgelsen af modstanden i lederen ved forøgelsen af temperaturen, som skyldes fejlstrøm, skal tages med i overvejelserne (se A.4.3).

NOTE: Information om beregning af kortslutningsstrømme kan findes i f.eks IEC 60909 Serien eller fås af leverandører af kortslutningsbeskyttelsesindretninger.

A.3. Betingelser for beskyttelse ved reduktion at berøringsspændingen til under 50 V

Hvor kravene i A.2 ikke kan opfyldes og supplerende udligning er valgt som middel til at sikre beskyttelse mod farlige berøringsspændinger, er betingelserne for denne beskyttelse, at berøringsspændingen er reduceret til under 50 V. Og det er opnået, når impedansen i beskyttelseskredsen (Z_PE) ikke overskrider:

Hvor:
Z_PE er impedansen i den beskyttelsesmæssige udligningskreds mellem udstyret hvor som helst i installationen og maskinens PE klemme (se 5.2 og figur 2), eller mellem samtidigt tilgængelige berøringstilgængelige ledende dele og/eller fremmede ledende dele.

Bekræftelse af betingelserne kan opnås ved at bruge testmetode 1 i 18.2.2 til at måle modstanden R_PE. Betingelsen for beskyttelse er opnået, når den målte værdi af R_PE ikke overskrider:

hvor:
I_a(5s) er beskyttelsesindretningens 5 s udløsestrøm
R_PE er modstanden i den beskyttelsesmæssige udligningskreds mellem PE klemmen (se 5.2 og figur 2) og udstyret hvor som helst på maskinen, eller mellem samtidige tilgængelige berøringstilgængelige ledende dele og/eller fremmede ledende dele.

NOTE 1: Supplerende beskyttelsesmæssig udligning overvejes som et supplement til beskyttelse mod indirekte berøring.
NOTE 2: Supplerende beskyttelsesmæssig udligning kan omfatte hele installationen, en del af installationen, en del af apparater eller et sted.

A.4. Verifikation af betingelserne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen

A.4.1. Generelt

Effektiviteten, af foranstaltningerne til beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen i overensstemmelse med A.2, verificeres som følger:

• Verifikation af karakteristikken pà den tilhørende beskyttelsesindretning ved visuel inspektion af den nominelle strømindstilling af maksimalafbrydere og mærkestrømmen pà sikringer, og
• måling af fejlsløjfeimpedansen (Z_s).

Undtagelse: Hvor beregningerne af fejlsløjfeimpedansen eller beskyttelseslederens modstand foreligger, og når installationen er anbragt, så det er muligt at verificere længden og tværsnittet på lederne, kan verifikation af kontinuiteten erstatte målingen.

A.4.2. Måling af fejlsløjfeimpedansen

Måling af fejlsløjfeimpedansen skal udføres med måleudstyr, som er i overensstemmelse med IEC 61557-3. Information om nøjagtigheden af måleresultaterne og de procedurer, som skal følges jf. måleudstyrets dokumentation, skal tages i betragtning.

Målinger skal udføres, når maskinen er tilsluttet en forsyning, der har samme frekvens som den nominelle forsyningsfrekvens på den tiltænkte installation.

NOTE: Figur A.1 viser en typisk opstilling til måling af fejlsløjfeimpedansen på en maskine. Hvis det ikke er praktisk muligt, at motoren er forbundet under testen, kan de to faseledere, som ikke bruges i testen afbrydes f.eks. ved at fjerne sikringer.

Den målte værdi af fejlsløjfeimpedansen skal være i overensstemmelse med A.2.

A.4.3. Hensyn til forskellen mellem ledernes målte modstandsværdi og den aktuelle værdi under fejltilstande

NOTE: Da målingerne er udført ved omgivelsestemperatur og med lave strømme, er det nødvendigt at tage hensyn til forøgelsen af modstanden i lederne ved forøgelsen at temperaturen under fejltilstande, for at verificere overensstemmelsen af den målte fejlsløjfeimpedans værdi med kravene i A.2.

I den følgende ligning er der taget hensyn til forøgelsen af modstanden i lederne ved forøgelsen af temperaturen, som skyldes fejlstrømmen:

hvor Z_s(m) er den målte værdi af Z_s.

Hvor den målte værdi af impedansen i fejlsløjfen overstiger 2U_n/3I_a kan en mere præcis vurdering udføres i henhold til procedurerne, der er beskrevet i E.612.6.3 i IEC 60364-6-61.

Figur A.1 - Typisk opstilling til måling af fejlsløjfeimpedansen

Tillæg B

(normativt)

Spørgeskema for det elektriske udstyr på maskiner

Det anbefales, at den følgende information leveres af den tiltænkte bruger af udstyret. Den kan lette en aftale mellem brugeren og leverandøren om grundlæggende betingelser og yderlige brugerkrav for at sikre rigtigt design, brugsforhold og anvendelse af det elektriske udstyr pà maskinen (se 4.1).

Navnet på fabrikanten/leverandøren:
Navnet på slut brugeren:
Tilbuds-/ordrenummer:	Dato:
Maskintype:	Serie nummer:
1. Specielle betingelser (se afsnit 1)
a) Skal maskinen bruges i det fri?	Ja	Nej
b) Vil maskinen bruge, bearbejde eller producere eksplosivt eller brændbart materiale?	Ja	Nej
	Hvis ja, specifikation:
c) Er maskinen til brug i potentielle eksplosive eller brandbare atmosfærer?	Ja	Nej
	Hvis ja, specifikation:
d) Kan maskinen frembringe specielle farer, når den producerer eller forbruger visse materialer?	Ja	Nej
	Hvis ja, specifikation:
e) Er maskinen til brug i miner?	Ja	Nej
2. Elektriske forsyninger og relaterede betingelser (se 4.3)
a) Forventede spændingsvariationer (hvis mere end ±10 %)
b) Forventede frekvensvariationer (hvis mere end ±2 %)	Kontinuerligt	Kort tid
c) Angiv mulige fremtidige ændringer i det elektriske udstyr, der vil kræve en forøgelse af kravene til den elektriske forsyning
d) Specificer spændingsudfald i forsyningen, hvis de er af længere varighed end de i afsnit 4 specificerede. hvor elektrisk udstyr skal opretholde driften under sådanne betingelser
3. Fysisk miljø og driftsforhold (se 4.4)
a) Elektromagnetisk miljø (se 4.4.2)	Beboelses, kommerciel eller let industriel miljø	Industriel miljø
	Specielle forhold eller krav
b) Område for omgivelsestemperatur
c) Område for relativ fugtighed
d) Højde
e) Specielle miljømæssige forhold (f.eks. korrosive atmosfærer. støv eller våde omgivelser)
f) Stråling
g) Vibration, stød
h) Specielle installations- og driftskrav (f.eks. flammehæmmende kabler og ledere)
i) Transport og lagring (f.eks. temperaturer uden for området specificeret i 4.5)

4. Elektriske forsyninger (Specificer for hver forsyningskilde)
a) Nominel spænding (V)	a.c.	d.c.
a) Nominel spænding (V)	hvis a.c., fase antal	Frekvens
Prospektiv kortslutningsstrøm ved forsyningspunktet til maskinen (kA r.m.s.) (se også pkt. 2)
b) Effektforsyningens jordingssystem (se IEC 60364-1)	TN (system med et punkt direkte jordet, med en beskyttelsesleder (PE) direkte forbundet til dette punkt) Specificer om det jordede punkt er neutralpunktet (midten af stjernen) eller et andet punkt	TT (system med et punkt direkte jordet, men hvor maskinens beskyttelsesleder (PE) er ikke forbundet til dette jordpunkt i systemet)
b) Effektforsyningens jordingssystem (se IEC 60364-1)	IT (system som ikke er direkte jordet)
c) Skal det elektriske udstyr forbindes til en neutral (N) forsyningsleder ? (Se 5.1)	Ja	Nej
d) Forsyningsadskiller
Kræves der adskillelse af neutral (N) lederen?	Ja	Nej
Kræves der en aftagelig forbindelse til adskillelse af neutral (N)?	Ja	Nej
Type af forsyningsadskiller der skal leveres
5. Beskyttelse mod elektrisk stød (se afsnit 6)
a) For hvilke af de følgende persontyper kræves der adgang til det indre af kapslinger under normal drift af udstyret ?	Elektrisk sagkyndige personer	Elektrisk instruerede personer
b) Skal der leveres låse med aftagelige nøgler til sikring af låger og dæksler? (se 6.2.2)	Ja	Nej
6. Beskyttelse af udstyr (se afsnit 7)
a) Leverer brugeren eller leverandøren overstrømsbeskyttelsen af forsyningslederne? (se 7.2.2)
Overstrømsbeskyttelsesindretningernes typer og mærkestrømme
b) Største (kW) trefasede a.c. motor der kan startes direkte
c) Kan antallet af overbelastningsdetekteringsindretninger reduceres? (se 7.3)	Ja	Nej
7. Drift
Specificer tidsforsinkelsen inden automatisk stop af maskinen indledes ved manglende gyldigt signal i kabelfrie styresystemer
8. Operatørinterface og maskinmonterede styreindretninger (se afsnit 10)
Specielle farvepræferencer (f.eks. for at bringe i overensstemmelse med eksisterende maskineri):	Start	Stop
	Andet
9. Koblingsudstyr
Kapslingsklasse (se 11.3) eller specielle forhold:
10. Udførelse af ledningsføring (se afsnit 13)
Skal der anvendes en specifik metode til identifikation af ledere? (se 13.2.1)	Ja	Nej
Type:

11. Tilbehør og belysning (se afsnit 15)
a) Kræves der en særlig type stikkontakt?	Ja	Nej
a) Kræves der en særlig type stikkontakt?	Hvis ja. hvilken type?
b) Skal stikkontakter til vedligehold udføres med supplerende beskyttelse i form af fejlstrømsafbrydere?	Ja	Nej
c) Hvor maskinen er udstyret med lokal belysning:	Højest tilladelige spænding (V)	Hvis belysnings- kredsens spænding ikke er taget direkte fra strømforsyningen, angiv foretrukket spænding
12. Mærkning, advarselsskilte og referencebetegnelser (se afsnit 16)
a) Funktionel Identifikation (se 16.3)
Specifikationer:
b) Inskriptioner/specielle mærkninger	På elektrisk udstyr?	På hvilket sprog?
c) Certificeringsmærke	Ja	Nej
c) Certificeringsmærke	Hvis ja, hvilket?
13. Teknisk dokumentation (se afsnit 17)
a) Teknisk dokumentation (se 17.1)	På hvilket medie?	På hvilket sprog ?
b) Størrelse. placering og formål for kanaler, kabelbakker eller kabelunderstøtninger som skal leveres af brugeren (se 17.5)
c) Angiv hvis specielle begrænsninger på størrelse og vægt påvirker transporten af maskinen eller styretavler til installationsstedet:	Maksimale dimensioner	Maksimal vægt
d) Skal der medleveres et testcertifikat af den belastede maskine, i tilfælde af specielbyggede maskiner?	Ja	Nej
e) Skal der medleveres et certifikat for driftstypetest af den belastede maskinprototype, i tilfælde af andre maskiner?	Ja	Nej

Tillæg C

(informativt)

Eksempler på maskiner der er dækket af denne del af IEC 60204

Den følgende liste viser eksempler på maskiner, hvis elektriske udstyr bør være i overensstemmelse med denne del af IEC 60204. Listen er ikke tiltænkt at være udtømmende, men er i overensstemmelse med definitionen af maskiner (se 3.35). Denne del af IEC 60204 behøver ikke at blive anvendt på apparater til hushold og lignende anvendelser inden for IEC 60335 standardseriens gyldighedsområde.

Metalbearbejdningsmaskineri

metal-skæremaskiner
metal-formningsmaskiner

Plastik- og gummimaskineri

sprøjtestøbningsmaskiner
ekstruderingsmaskiner
blæsestøbningsmaskiner
termohærdende støbemaskiner
fragmenteringsmaskiner

Maskineri til træ

træbearbejdningsmaskiner
lamineringsmaskiner
savværksmaskiner

Produktionsmaskiner

Materialehåndteringsmaskiner

robotter
transportører
overføringsmaskiner
lager- og genfindingsmaskiner

Tekstilmaskiner

Køle- og air-conditioneringsmaskiner

Maskineri for læder, imiteret læder og fodtøj

klippe- og perforeringsmaskiner
skrubbe-, rense-, pudse-, beskære- og børstemaskiner
fodtøjsformemaskiner
imprægneringsmaskiner

Hejsemaskiner (se IEC 60204-32)

kraner
hejs

Maskineri til transport af personer

rulletrapper
tovbaner til transport af personer, f.eks. stolelifts og Skilifts
person elevatorer

Mekanisk drevne døre

Fritidsmaskineri

forlystelsesmaskiner

Pumper

Landbrugs- og skovbrugsmaskiner

Levnedsmiddelmaskineri

dejdelere
røremaskiner
kage- og tærtemaskiner
kødbearbejdelsesmaskiner

Tryk-, papir- og papmaskineri

trykkerimaskiner
efterbehandlingsmaskiner, skære- og falsemaskiner
oprulnings- og afskæringsmaskiner
kartonklæbemaskine
papir- og karton- fremstillings- maskiner

Inspektions-/testmaskineri

koordinatmålemaskiner
tolerancemålingsmaskiner under drift

Kompressorer

Pakkemaskineri

palletering-/afpalleteringsmaskiner
indpakning- og krympeindpaknings- maskiner

Vaskerimaskiner

Varme- og ventilationsmaskiner

Konstruktions- og byggematerialemaskineri

tunnelbygningsmaskiner
betonblandemaskiner
murstensfremstillingsmaskiner
stentøj-, keramik- og glasfremstillingsmaskiner

Transportabelt maskineri

træbearbejdningsmaskiner
metalbearbejdningsmaskiner

Mobilt maskineri

løfte platforme
gaffeltruck
konstruktions maskiner

Maskiner til processer med varmt metal

Garvemaskineri

flervalsemaskiner
båndknivsmaskiner
hydrauliske garvemaskiner

Mine- og brydningsmaskine

Tillæg D

(informativt)

Strømværdi for og overstrømsbeskyttelse af ledere og kabler i det elektriske udstyr på maskiner

Formålet med dette tillæg er at give yderligere information om valget af ledertværsnit, hvor betingelserne, der er givet i tabel 6 (se afsnit 12) skal modificeres (se noterne til tabel 6)

D.1. Generelle driftsbetingelser

D.1.1. Omgivende lufttemperatur

Strømværdien for PVC isolerede ledere, angivet i tabel 6 gælder for en omgivende lufttemperatur pà +40°C. For andre omgivende lufttemperaturer er korrektions faktorerne anført i tabel D.1. Korrektionsfaktorerne for gummiisolerede kabler oplyses af fabrikanten.

Tabel D.1 - korrektionsfaktorer

Omgivende lufttemperatur °C	Korrektionsfaktorer
30	1,15
35	1,08
40	1,00
45	0,91
50	0,82
55	0,71
60	0,58
NOTE: Korrektionsfaktorerne stammer fra IEC 60364-5-52. Den maksimale temperatur under normale forhold for PVC er 70°C.

D.1.2. Installationsmetoder

På maskiner antages metoderne vist i figur D.1 til leder- og kabelinstallationer mellem kapslinger og enkelte dele af udstyret at være typiske (de benyttede bogstaver er i overensstemmelse med IEC 60364-5-52: 2001):

   • Metode B1:   anvendelse af rør (3.7) og kabelkanalsystemer (3.5) til at holde og beskytteledere eller enlederkabler;
   • Metode B2:   samme som B1, men brugt til flerlederkabler;
   • Metode C:     flerlederkabler installeret i fri luft, vandrette eller lodrette uden afstand mellem kabler på væggen;
   • Metode E:     flerlederkabler i fri luft, vandret eller lodret lagt i åbne kabelbakker (3.4).

Metode B1
Ledere / en-lederkabler i rør og kabelkanal-systemer
figur D2-B1

Metode B2
Kabler i rør og kabelkanal-systemer
figur D1-B2

Metode C
Kabler på væg
figur D1-C

Metode E
Kabler i åbne kabelbakker
figur D2-E

Figur D.1 - Metoder til leder- og kabelinstallation uafhængigt af antallet af ledere/kabler

D.1.3. Gruppering

Hvor flere belastede ledere i kabler eller lederpar er installeret, skal værdien af I_z, der er anført i tabel 6 eller af fabrikanten, reduceres i henhold til tabellerne D.2 eller D.3.

NOTE I kredse hvor Ib < 30 % af I_z behøver I_z ikke at blive reduceret.

Tabel D.2 - Reduktionsfaktorer for I_z ved gruppering

Installationsmetode (se Figur D.1) (se NOTE 3)	Antal belastede kredse/kabler
Installationsmetode (se Figur D.1) (se NOTE 3)	2	4	6	9
B1 (kredse) og B2 (kabler)	0,80	0,65	0,57	0,5
C enkelt lag uden afstand mellem kabler	0,85	0,75	0,72	0,70
E enkelt lag på en perforeret bakke uden afstand imellem kabler	0,88	0,77	0,73	0,72
E som før, men med 2 til 3 bakker, med en lodret afstand mellem hver bakke på 300 mm (se NOTE 4)	0,86	0,76	0,71	0,66
Styrekredsepar < 0,5 mm² uafhængigt af installationsmetode	0,76	0,57	0,48	0,40
NOTE 1: Disse faktorer er anvendelige for: • kabler, alle ensartet belastede, kredsen selv er symmetrisk belastet • grupper af kredse af isolerede ledere og kabler, som har samme maksimalt tilladelige drifts temperatur NOTE 2: De samme faktorer gælder også for: • grupper af to eller tre enkeltlederkabler • flerlederkabler NOTE 3: Faktorer stammer fra IEC 60364-5-52:2001. NOTE 4: En perforeret kabelbakke er en bakke hvor hullerne udgør mere end 30 % af bundens areal. (Anført i IEC 60364-5-52:2001).

Tabel D.3 - Reduktionsfaktorer for I_z ved flerlederkabler op til 10 mm²

Antal belastede ledere eller lederpar	Ledere > 1 mm² (se NOTE 3)	Lederpar (0,25 mm² til 0,75 mm²)
1	-	1,0
3	1	-
5	0,75	0,39
7	0,65	0,34
10	0,55	0,29
24	0,40	0,21
NOTE 1: Anvendelig til flerlederkabler med ligeligt belastede ledere/lederpar. NOTE 2: For gruppering af flerlederkabler se reduktionsfaktorer i tabel D.2. NOTE 3: Faktorer stammer fra IEC 60364-5-52:2001.

D.1.4. Klassifikation af ledere

Tabel D.4 - Klassifikation af ledere

Klasse	Beskrivelse	Anvendelse/applikation
1	Massive kobber- eller aluminiumsledere	Faste installationer
2	Flertrådede ledere af kobber eller aluminium	Faste installationer
5	Fleksible flertrådede kobberledere	Maskininstallationer, hvor der forekommer vibrationer Forbindelse til bevægelige dele Til hyppige bevægelser
6	Fleksible flertrådede kobberledere. Ledere som er mere fleksible end klasse 5
NOTE: Stammer fra IEC 60228.

D.2. Koordination mellem ledere og beskyttelsesindretninger der yder overbelastningsbeskyttelse

Figur D.2 illustrerer forholdet mellem parametrene for ledere og overbelastnings- beskyttelsesindretninger.

Figur D.2 - Lederes og beskyttelsesindretningers parametre

Korrekt beskyttelse af et kabel kræver at driftskarakteristikken af beskyttelsesindretningen (f.eks. overstrømsbeskyttelsesindretning eller overbelastningsbeskyttelsesindretning for motorer) beskytter kablet mod overbelastning ved at opfylde de følgende to betingelser:

hvor:
I_b er strømmen som kredsen er designet for.
I_z er den effektive strømværdi i ampere for kablet ved kontinuerlig drift i overensstemmelse med tabel 6 for de særlige installationsforhold:

  • temperatur, reduktion af I_z se Tabel D.1
  • gruppering, reduktion af I_z se Tabel D.2
  • flerlederkabler, reduktion af I_z se Tabel D.3

I_n er beskyttelsesudstyrets nominelle strøm.

NOTE 1: For indstillelige beskyttelsesindretninger er den nominelle strøm In den valgte strømindstilling.

I₂ er den mindste strøm, der sikrer effektiv afbrydelse inden for en specificeret tid (f.eks. 1 t for beskyttelsesudstyr op til 63 A).

Strømmen I₂, der sikrer effektiv afbrydelse af beskyttelsesindretningen, er anført i produktstandarden eller kan oplyses af fabrikanten.

NOTE 2: For ledere i motorkredse, kan overbelastningsbeskyttelse af ledere varetages af motorens overbelastningsbeskyttelse, mens kortslutningsbeskyttelsen udføres af en kortslutningsbeskyttelsesindretning.
Hvor der anvendes en indretning, der yder både overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse i overensstemmelse med dette afsnit om overbelastningsbeskyttelse af ledere, sikres en komplet beskyttelse ikke i alle tilfælde (f.eks. overbelastninger med strømme mindre end I₂), og det vil heller ikke nødvendigvis resultere i en økonomisk løsning. Derfor kan sådan en indretning være uegnet, hvor overbelastningsstrømme mindre end I₂ sandsynligvis vil forekomme.

D.3. Overstrømbeskyttelse af ledere

Alle ledere kræves beskyttet mod overstrøm (se 7.2) med beskyttelsesindretninger indsat i alle spændingsførende ledere, så enhver kortslutningsstrøm, der løber i kablet, bliver afbrudt før lederen har nået den maksimalt tilladte temperatur.

NOTE: For neutralledere se 7.2.3, andet afsnit.

Tabel D.5 - Maksimalt tilladelige ledertemperaturer under normale forhold og kortslutningsforhold

Isolationstype:	Maksimal temperatur under normale forhold °C	Ultrakorttids-ledertemperatur under kortslutningsforhold^a) °C
Polyvinylklorid (PVC)	70	160
Gummi	60	200
Tværbundet polyætylen (XLPE)	90	250
Ætylenpropylenkompound (EPR)	90	250
Silikonegummi (SiR)	180	350
NOTE: For ultakorttids-ledertemperaturer højere end 200 °C er hverken fortinnede- eller rene kobber-ledere anvendelige. Sølvbelagte eller nikkelbelagte kobberledere er anvendelige til brug over 200 °C. ^a) Disse værdier er baseret på antagelse af en adiabatisk opførsel i en periode på mindre end 5 s.

I praksis er kravene i 7.2 opfyldt, når beskyttelsesindretningen ved en strøm I forårsager afbrydelse af kredsen indenfor en tid, der ikke under nogen omstændighed overskrider tiden t hvor t < 5 sek.

Værdien af tiden t sekunder skal beregnes ved anvendelse af følgende formel:

t=(k x S/I)²

hvor:
S er tværsnitsarealet i kvadratmillimeter
I er den effektive kortslutningsstrøm i ampere udtrykt for a.c. med r.m.s.-værdien
k er den viste faktor for kobberledere, når de er isoleret med det følgende materiale:

PVC	115
Gummi	141
SiR	132
XLPE	143
EPR	143

Anvendelsen af sikringer med karakteristikker gG eller gM (se IEC 60269-1) og automatsikringer med karakteristikker B og C i overensstemmelse med IEC 60898-serien sikrer, at temperaturgrænserne i tabel D.5 ikke overskrides, forudsat at den nominelle strøm I_n er valgt i overensstemmelse med tabel 6, hvor I_n ≤ I_z.

Tillæg E

(informativt)

Forklaring af nødbetjeningsfunktioner

NOTE: Disse begreber er medtaget her for af give læseren en forståelse af disse termer, selv om der i denne del af IEC 60204 kun er brugt to af dem.

Nødbetjening

Nødbetjening omfatter enten separat eller i kombination:

    • nødstop
    • nødstart
    • nødafbrydelse
    • nødindkobling

Nødstop

En nødbetjening med det formål at stoppe en proces eller en bevægelse, der er blevet farlig.

Nødstart

En nødbetjening med det formål at starte en proces eller en bevægelse for at fjerne eller undgå en farlig situation.

Nødafbrydelse

En nødbetjening med det formål at afbryde den elektriske energiforsyning til hele eller en del af installationen, hvor en risiko for elektrisk stød eller anden risiko af elektrisk oprindelse er involveret.

Nødindkobling

En nødbetjening med det formål at indkoble den elektriske energiforsyning til en del af en installation, der er tilsigtet for anvendelse i en nødsituation.

DS/EN 60204-1:2006 Elektrisk udstyr på maskiner – Del 1: generelle krav Sektion 12 - 18 & Tillæg A - E

Indholdsfortegnelse

12. LEDERE OG KABLER

12.1. Generelle krav

12.2. Ledere

Tabel 5 - Kobberlederes mindste tværsnitsareal

12.3. Isolation

12.4. Strømværdi i normal drift

Tabel 6 - Eksempler på strømværdier (Iz) for PVC isolerede kobberledere eller kabler under stationære tilstande i en omgivelsestemperatur på +40°C for forskellige installationsmetoder.

12.5. Spændingsfald i ledere og kabler

12.6. Fleksible kabler

12.6.1. Generelt

12.6.2. Mekanisk vurdering

12.6.3. Strømværdier for kabler spolet på tromler

Tabel 7 - Reduktionsfaktorer for kabler spolet på tromler

12.7. Ledningstråde, strømskinner og slæberingssystemer.

12.7.1. Beskyttelse mod direkte berøring

12.7.2. Beskyttelseslederkredse

12.7.3. Strømaftagere til beskyttelsesledere

12.7.4. Aftagelige strømaftagere med adskillerfunktion

12.7.5. Luftafstande

12.7.6. Krybeafstande

12.7.7. Sektionsinddeling af ledningssystemer

12.7.8. Konstruktion og installation af ledningstråde, strømskinner, og slæberingssystemer

13. UDFØRELSE AF LEDNINGSFØRING

13.1. Forbindelser og fremføring

13.1.1. Generelle krav

13.1.2. Leder- og kabelføring

13.1.3. Ledere fra forskellige kredse

13.1.4. Forbindelse mellem pick-up og pick-up converter i et induktivt energiforsyningssystem

13.2. Identifikation af ledere

13.2.1. Generelle krav

13.2.2. Identifikation af beskyttelseslederen

13.2.3. Identifikation af neutrallederen

13.2.4. Identifikation med farver

13.3. Ledningsføring i kapslinger

13.4. Ledningsføring udenfor kapslinger

13.4.1. Generelle krav

13.4.2. Eksterne kanaler

13.4.3. Forbindelse til bevægelige maskindele

Tabel 8 - Mindste tilladelige bøjningsradius for tvangsstyringen af fleksible kabler

13.4.4. Forbindelser mellem indretninger på maskinen

13.4.5. Stikprop-/stikkontaktkombinationer

13.4.6. Adskillelse for transport

13.4.7. Ekstra ledere

13.5. Ledningskanaler, samledåser og andre dåser

13.5.1. Generelle krav

13.5.2. Fyldningsgrad i kanaler

13.5.3. Stive metalrør og -fittings

13.5.4. Fleksible metalrør og -fittings

13.5.5. Fleksible ikke-metalliske rør og fittings

13.5.6. Ledningskanalsystem

13.5.7. Maskinhulrum og ledningskanalsystemer

13.5.8. Forbindelsesdåser og andre dåser

13.5.9. Motorklemkasser

14. ELEKTRISKE MOTORER OG TILHØRENDE UDSTYR

14.1. Generelle krav

14.2. Motorkapslinger

14.3. Motordimensioner

14.4. Motormontering og hulrum

14.5. Kriterier for valg af motor

14.6. Beskyttelsesindretninger til mekaniske bremser

15. Tilbehør og belysning

15.1. Tilbehør

15.2. Lokal belysning af maskinen og udstyret

15.2.1. Generelt

15.2.2. Forsyning

15.2.3. Beskyttelse

15.2.4. Armaturer

16. Mærkning, advarselsskilte og referencebetegnelser

16.1. Generelt

16.2. Advarselsskilte

16.2.1. Fare for elektrisk stød

16.2.2. Farer fra varme overflader

16.3. Funktionel Identifikation

16.4. Mærkning af udstyr

16.5. Referencebetegnelser

17. Teknisk dokumentation

17.1. Generelt

17.2. Information som skal leveres

DS/EN 60204-1:2006 Elektrisk udstyr på maskiner
– Del 1: generelle krav
Sektion 12 - 18 & Tillæg A - E

Tabel D.2 - Reduktionsfaktorer for I_z ved gruppering

Tabel D.3 - Reduktionsfaktorer for I_z ved flerlederkabler op til 10 mm²